Webinar

Hvad betyder det for din bedrift, når arealomlægningen møder kvælstofreguleringen?

19. marts 2026 10:30 Europe/Copenhagen

I dette webinar dykker vi ned i samspillet mellem den igangværende arealomlægning og den nye, udledningsbaserede kvælstofregulering.

Hvordan hænger de sammen? Hvad er logikken bag? Hvad er konsekvenserne? Og hvad betyder det i praksis for den enkelte bedrift?

I studiet får Lisbeth Henricksen, CEO i SEGES Innovation besøg af Asger Petersen, Teamleder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Undervejs kan du blandt andet blive klogere på:

  • Hvordan arealomlægningen spiller sammen med den udledningsbaserede kvælstofregulering fra 2027

  • Trappemodellen for medtalt vådlægningseffekt og hvordan man anvender den i praksis i 2026

  • Lodsejernes muligheder for at påvirke reguleringen i et vandopland

Webinaret giver dig altså indsigt i de mekanismer, der kommer til at forme dansk landbrug i de kommende år, så du kan tage handling på det, der er vigtigst her og nu.

Hvis der er noget særligt, du gerne vil have belyst, er du meget velkommen til at sende spørgsmål ind på forhånd, når du tilmelder dig.

 

Webinaret varer 1 time. Vi glæder os til at se dig!

 

Tilføj til kalender

Stil et spørgsmål

Spørg som (log ud)