Svin

Vinder: Årets særlige indsats

Jens Gudike Fly fra Hverdagen på Enghave er vinder af prisen "Årets særlige indsats", som netop er ud-delt på årets Svinekongres.
Han er indstillet af sin dyrlæge, som fremhæver, at:

"Jens indstilles pga. sine gode, informative ærlige videoer på Facebook, hvormed han skaber bro mellem by og land. Mange forældre i byen har rost ham og siger at deres børn følger meget med i, hvad der sker på Jens’ bedrift. Derudover har han flere gange holdt indlæg om "Produktionskoncept slagtesvin”, hvor han formår at informere kollegaer på en humoristisk måde. Siden opstart af projektet har hans produktionsre-sultater været blandt de bedste, fordi tiltagene bliver gennemført med det samme.”