Webinar
Udledningskortet til trepartens aktører
On-demand
Få styr på kvælstofudledningen med Udledningskortet fra SEGES Innovation.
Hvordan varierer kvælstofudledningen til kysten – og hvordan kan vi bruge den viden til at gøre en forskel?
SEGES Innovation har udviklet Udledningskortet for Landbrug & Fødevarer. Det giver et detaljeret billede af, hvordan naturgivne forhold som jordtype, nedbør og retention påvirker kvælstofudledningen fra dyrkede arealer.
Kortet er et vigtigt redskab i arbejdet med den grønne trepart og kan bruges strategisk til at identificere områder med potentiale for reduktion – fx gennem ekstensivering eller skovrejsning.
På webinaret får du:
Indblik i den faglige baggrund for kortet
Forståelse for, hvad kortet viser – og hvorfor det er vigtigt
Inspiration til, hvordan du kan bruge det i praksis
Chefkonsulent Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation guider dig igennem kortets muligheder og svarer på dine spørgsmål efter oplægget.
Kortet er tilgængeligt på https://landmand.dk