Webinar

Hvad betyder den nye kvælstofregulering for dig?

4. december 2025 kl. 16:00 - Webinaret varer 60 minutter.

Bliv klog på, hvad den nye kvælstofregulering betyder for dig.

Regeringen har netop offentliggjort de længe ventede principper for den ny kvælstofregulering for dansk landbrug.

Den nye regulering implementeres i 2027 og går kort sagt fra kvælstofkvoter til udledningskvoter – altså fra at regulere, hvor meget gødning du må tilføre, til at regulere, hvor meget kvælstof der faktisk må udledes til kysten.

I dette webinar kan du høre om, hvad den nye regulering betyder for dig.

Du kan konkret blive klogere på:

  • Principperne i den nye kvælstofregulering

  • Kvotemodel og kvotetildeling

  • Reguleringstryk – eksempler for kystvandoplande og bedrifter

  • Kvotehandel og bankordning

  • Kompensationsmodel

  • Arealomlægning og regulering på dyrkningsfladen

  • 5 gode råd til dig som landmand

  • Hvad sker der nu?

Hvis der er noget særligt, som du gerne vil vide, er du velkommen til at sende spørgsmål ind på forhånd før webinaret – det kan du gøre, når du tilmelder dig.

Til webinaret kan du møde Lisbeth Henricksen, CEO, og Søren Kolind Hvid, Chefkonsulent, Gødskning - begge fra SEGES Innovation.

Vi glæder os til at se dig!