Virksomhedsledelse
Klimavirkemidler i landbruget: Sådan kommer du i gang
Få gode råd til, hvordan du kommer i gang med at bruge de klimavirkemidler, der er nævnt i den grønne trepartsaftale.
Den grønne trepartsaftale fremhæver en række klimavirkemidler, som du kan bruge til at nedsætte udledningerne fra din bedrift. Det drejer sig bl.a. om hyppig udslusning, gylleforsuring, optimeret gødskning, biogas og biokul/pyrolyse, der alle er eller forventes godkendt.
Men hvilken klimaeffekt har de forskellige virkemidler? Hvordan virker de i praksis? Og hvordan kommer du i gang med at bruge dem?
Det kan du blive klog på i dette superaktuelle webinar, hvor SEGES Innovation går i dybden med virkemidlerne nævnt i aftalen.
I webinaret fortæller en række eksperter om anvendelse, klimaeffekt og implementering af virkemidlerne. Hvor det er muligt, kan du også høre om, hvad det koster at implementere virkemidlerne på din bedrift i praksis.
Webinaret afsluttes med en kort præsentation af, hvordan du kan opgøre dine udledninger med det digitale værktøj ESGreenTool Climate.
Til webinaret kan du møde disse eksperter fra SEGES Innovation:
Lisbeth Henricksen, direktør for innovation
Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef
Nicolaj Ingemann Nielsen, chefkonsulent, Kvæg
Finn Udesen, chefkonsulent, Klima og Bæredygtighed
Cecilie Skov Nielsen, specialkonsulent, Klima
Lars Villadsgaard Toft, chefkonsulent, Biogas & Bioraffinering
Jens Bligaard, director, Digital