Webinars
Highlights fra SEGES Innovations vurdering af råvaremarkederne
Få den nyeste indsigt om råvaremarkeder og -priser fra SEGES Innovation, Niels Duedahl, Danish Crowns Group CEO og Henning Otte Hansen, seniorrådgiver hos IFRO/Københavns Universitet samt et stærkt panel af råvareeksperter.
Hvor bevæger grisesektoren sig hen? Hvad er perspektiverne for de danske slagterier? Og hvordan forventes priserne på grisekød, mælk og afgrøder at udvikle sig?
Det og meget mere kan du blive klog på til et gratis webinar, som SEGES Innovation afholder 7. marts kl. 8.30-9.40.
Webinaret zoomer især ind på grisesektoren, hvor Danish Crowns Group CEO Niels Duedahl og Henning Otte Hansen fra IFRO/Københavns Universitet giver perspektiv på udviklingen.
Webinaret kommer desuden ind på udviklingen inden for mælk og afgrøder.
Udover Niels Duedahl og Henning Otte Hansen kommer markedsindsigterne fra et panel af råvareeksperter fra Landbrug & Fødevarer, VKST og SEGES Innovation.
Vært for webinaret er SEGES Innovations erhvervsøkonomiske chef Klaus Kaiser.
Der er mulighed for at stille spørgsmål til Niels Duedahl, Henning Otte Hansen og resten af panelet under webinaret. Det er også muligt at stille spørgsmål til panelet på forhånd ved tilmeldingen.
Obs! Kan du ikke deltage d. 7. marts kl. 8.30-9.40. Så tilmeld dig alligevel og få optagelsen sendt direkte til din mail, når webinaret er slut.
Oplægsholdere
Gris
Niels Duedahl, Group CEO, Danish Crown
Henning Otte Hansen, seniorrådgiver, IFRO/Københavns Universitet
Karsten Flemin, markedsanalytiker, Landbrug & Fødevarer
Sisse Villumsen Schlægelberger, chefkonsulent, SEGES Innovation
Mælk
Niels Ole Nielsen, chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Afgrøder
Jakob F. Kjærsgaard, planteavlskonsulent, VKST