Planter
Få en kort gennemgang af ny dyrkningsjournal i CropManager
Med lanceringen af den spritnye visning af dyrkningsjournalen i CropManager kan du nu hurtigt og intuitivt få overblik over dine marker, opgaver og behandlinger – på tværs af alle marker. De nye filtreringsmuligheder giver dig præcis indsigt i dine specifikke produkter, afgrøder og behandlinger, så du nemmere kan planlægge og følge op på arbejdet i marken.
Fordele ved den nye dyrkningsjournal
Bedre overblik: Få et klart billede af dine opgaver i marken.
Stærke filtre: Gør det nemt at fokusere på de aktuelle opgaver.
Opfølgningsmuligheder: Følg op på opgaver som f.eks. gødning af vinterhvedemarker.
Vurdering af timing: Vurder nemt, hvilke marker der skal ukrudtssprøjtes først baseret på sådato.
Din og din rådgivers lynhurtige overblik: Får du besøg af din landbrugsrådgiver, kan I sammen hurtigt få indsigt i opgaver og status på dine marker og sammen evaluere, om opgaver bør udføres før eller senere for at maksimere udbyttet.
Få bedre overblik og resultater
Den nye dyrkningsjournal gør det lettere for dig at styre opgaver på tværs af marker, så du altid har et klart billede af, hvad der er udført, og hvad der mangler. Dyrkningsjournalen giver driftsledere og konsulenter mulighed for at skabe et hurtigt overblik, så de hurtigt kan tage beslutninger og optimere markdriften.