Webinars
Kollektive virkemidler og deres betydning for markreguleringen
Landbrug & Fødevarer inviterede til et fagligt webinar om kollektive virkemidler og deres rolle i markreguleringen. Webinaret var åbent for alle interesserede.
Kollektive virkemidler spiller en central rolle i den grønne trepart og har f.eks. stor betydning for markreguleringen, da det gælder, at jo flere kollektive virkemidler der etableres, jo lavere bliver kravet til målrettede efterafgrøder.
For landmænd og lodsejere er det afgørende at forstå samspillet mellem disse tiltag samt de incitamenter og muligheder, der ligger i det kollektive spor. På denne baggrund inviterede Landbrug & Fødevarer til et webinar, hvor faglige eksperter fra SEGES Innovation gav en nærmere forståelse for følgende:
En overordnet introduktion til den skærpede miljøgaranti, braklægningspunktet og forklaring af den meget klare incitamentstruktur for at gå aktivt ind i indsatsen. Oplæg v. chefkonsulent Søren Kolind Hvid
Et praktisk perspektiv på implementeringen af den grønne trepart samt viden om konkrete værktøjer og muligheder for den enkelte lodsejer. Oplæg v. chefkonsulent Simon Bjorholm.
Webinaret blev afhold fredag den 25. april 2025 kl. 11.00 – 12.30.
Der var mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til oplægsholderne under webinaret.