Planter

Forebyggelse af kartoffelskimmel 2025

22. maj 2025

Kartoffelsæsonen er i gang, og snart må vi forvente, at det bliver nødvendigt at forebygge mod kartoffelskimmel.

Kartoffeldyrkningen er udfordret, da der kun er få svampemidler til rådighed, og fordi der er risiko for, at der udvikles resistens mod de tilbageværende midler.

I løbet af 45 minutter bliver du opdateret på principperne for bekæmpelse af kartoffelskimmel og de virkemidler, der er til rådighed.

Uanset om du er helt ny eller en erfaren kartoffelavler, er målet at give dig indsigt i, hvorfor effektiv forebyggelse af kartoffelskimmel er vigtig – ikke blot for at opnå et højt udbytte, men i lige så høj grad for at sikre muligheden for en fremtidig beskyttelse mod sygdommen.

 

I webinaret vil du blandt andet få en opdateret viden på:

  1. Status på tilgængelige svampemidler i kartofler

  2. Udvikling af resistens overfor svampemidler i kartofler

  3. Principper for forebyggelse af kartoffelskimmel

  4. Eksempel på en skimmelstrategi for 2025

  5. Hvad kan man som avler selv gøre?

  6. Opdatering på CF3-pesticider (PFAS) i kartofler

 

Eksperten i studiet er Lars Bødker fra SEGES Innovation, som i mange år har arbejdet både med forsøg og formidling af strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Har du spørgsmål undervejs, skal du endelig ikke holde dig tilbage.

Vært på webinaret er Mikkel Homann Carøe.

 

Kan du ikke være med den 22. maj kl. 9.00? Intet problem!
Tilmeld dig webinaret, så får du optagelsen sendt direkte til din mailindbakke efterfølgende.