Webinars

9. september 2026

Fokuspunkter – kriseramte griseproducenter

SEGES Innovation afholder webinar med fokus på udvalgte forhold i forbindelse med kriseramte grise-producenter.

For hver eneste gris landmanden sender til slagteriet, taber han for tiden mellem 350 og 400 kroner. Det giver likviditetsmæssige udfordringer.

 

På dette webinar sætter vi fokus på udvalgte problemstillinger herunder bl.a., hvordan du som konsulent og revisor skal forholde dig til budgetter, budgetopfølgning, erklæringer og mødet med pengeinstitutter mm.

 

Webinaret er for DLBR-ansatte, og formålet er at give dig indsigt i, hvorfor optimal kapitalstruktur ikke findes som ét punkt, men som et dynamisk interval for bedriftens gæld. Vi ser på, hvordan forholdet mellem gæld og egenkapital løbende skal tilpasses markedsvilkår og virksomhedens økonomi. 

 

På webinaret vil vi komme ind på følgende udvalgte fokuspunkter:

  1. ”Håbløshedstidspunktet”

  2. Ansvarsfordelingen mellem ledelsen og konsulenten/revisor

  3. Erklæringsafgivelsen på
    - Budgetter
    - Budgetopfølgning
    - 30/6 regnskaber

  4. Mødet med pengeinstituttet, hvad skal du være opmærksom på

  5. Evt. skattemæssige opmærksomhedspunkter i forbindelse med akkord

Indlægsholderne vil være:
Statsautoriseret revisor Kim Wegener, SEGES Innovation
Seniorrådgiver Birgitte Braae, Velas

Afdelingschef Stine Hjarnø Jørgensen er vært på webinaret. 

 

Har du ikke mulighed for at deltage live den 9. september, kan du se webinaret efterfølgende. Vi optager webinaret, og hvis du har været tilmeldt, får du en mail tilsendt med link til optagelsen.

 

Vi ses fredag den 9. september  kl. 8.30.