Unlisted
5. november 2018
Hør, hvordan Mads Krogh bruger dashboardet
View transcript
Mælkeproducent Mads Krogh fra Give i Midtjylland er én af de landmænd, - - der har testet dashboardet på landmand.dk. Her kan han se udvalgte økonomiske og produktionstekniske nøgletal fra bedriften, - - så han hele tiden kan følge med i, hvordan det går, og om der er noget, han skal justere til. Jeg bruger dashboardet til at optimere min bedrift ved at omkostningsstyre de punkter, vi har i dashboardet. Så kan jeg vælge "vedligehold", "lønomkostninger" eller "foderomkostninger" og vælge nogen ud og sige: "Her vil jeg godt gøre en indsats". Så sætter jeg nogle mål og bruger det til at lave opfølgningen ud fra. Det kan være helt ned på månedsbasis, at vi gør det. Mads Krogh forudser, at han også vil bruge dashboardet til at følge udviklingen, - - hvis han skal foretage ændringer i sin produktion. Hvis vi endeligt laver et skifte i produktionen eller på anden måde laver noget om, - - hvor vi tænker: "Der er nogle ting her, jeg ikke er så god til, det skal jeg følge lidt mere" - - så vil det helt klart have en effekt. Både de økonomiske og de produktionstekniske nøgletal i dashboardet bliver opdateret løbende. Det betyder for Mads, at han altid kan huske, hvilke handlinger der ligger bag udsvingene i tallene. Alt det vi har gjort, det er helt frisk i hukommelsen. Så hvis der er noget - normalt så er man lidt tilbøjelig til, at man gerne vil finde undskyldninger for - - hvorfor man har brugt pengene på noget. Hvis det er gamle tal, så er det altid: - "Jamen der var også et eller andet, jeg kan ikke helt huske, hvad det var". Men når vi har det en måned, så ved man helt præcist, hvad er det, jeg har lavet, - - og hvorfor har det kostet det her. Og det kan både være godt eller skidt, der kan jo være nogle ting, vi har været nødt til at lave. Omvendt så er der måske nogle ting, som har været mindre nødvendigt. Så det giver hele tiden en bevidsthed om, hvorfor det er, vi gør, som vi gør. Dashboardet har dermed gjort ham mere bevidst om, hvad han bruger pengene på. Når vi har helt friske data, så overvejer man mere, hvorfor man bruger pengene. Fordi man ved, at om en måned så ligger tallene i dashboardet, - - og så kan jeg se, om jeg er bedre end forventet eller dårligere end forventet. Det giver lidt mere bevidsthed om, hvad man gør. Jeg plejer at bruge udtrykket, at det er ligesom at stå med kontanter i en butik fremfor dankortet - - at når man står med fornemmelsen af, at man bruger penge - - så er det nogen gange mere overvejet, end hvis man bare kører kortet igennem. Mads Krogh er dermed godt tilfreds med dashboardet. Det er bare nemt. Det er jo bare virkelig dejligt, at man i løbet af tre klik kan finde alt det, man skal bruge - - og ikke så meget mere end det. Og han ser et potentiale i dashboardet - også for andre landmænd. Jeg synes helt klart, at der er nogle potentialer i at kunne bruge det til at styre efter. Også hvis man har en større bedrift, end jeg har, hvor man har flere ansatte, - - og så kunne logge dem op på nogle af de ting, der er. Sådan at de kan følge det, de har ansvar for og få ejerskab til det ad den vej, - - og se, at det jeg gør, det har egentligt en indflydelse på bundlinjen og det, vi tjener. Så helt klart, så er der et stort potentiale i det.