Økologi

PROTEIN FRA KLØVERGRÆS ☘️ SLÅR TO FLUER MED ET SMÆK

5. februar 2019 grise
Mange økologiske husdyrproducenter fodrer med importeret sojaprotein, fordi der i øjeblikket ikke findes et danskproduceret alternativ. SEGES arbejder intenst på at finde et dansk alternativ til importeret soja, og har været med til at vise, at protein udvundet fra kløvergræs ☘️ har en kvalitet, der kan måle sig med soja. Samtidig er kløvergræs meget vigtig i det økologiske sædskifte, fordi det opsamler kvælstof.

Ved at dyrke kløvergræs til grønt proteinfoder vil man derfor på sigt kunne slå to fluer med et smæk – mere kvælstof i det økologiske sædskifte, og dansk produceret proteinfoder til økologisk fjerkræ og økologiske grise.