Thomas, for at have det her mega lave foderforbrug, så har I de her foderautomater - du har rørfoderautomater.
Jeg ved, at du har nogle holdninger til, hvordan man bruger sådan en. Kunne du prøve at vise os det?
Ja, vi har maximater på vores tørfoder. Det er meget simpelt.
Vi har et rør og foderjustering, hvor der helst skal kunne komme en finger ind under -
- så der nemt kan komme foder ud, og så der heller ikke kommer for meget de første par uger.
Derefter rykker vi den et hak ned, så skal de arbejde lidt mere for det.
Det er for at få dem så godt i gang som muligt.
Når man ryster den, så kommer det lige så fint ud.
Om et par uger rykker vi den nok et hak ned, og så er det det.
Jo nemmere man får dem i gang til at starte med, jo hurtigere kommer de også i mål.
Vi vil gerne have, de kommer op på max. foderoptag så hurtigt, som muligt.
Vandkopperne må heller ikke være fulde af foder.
Man skal i stedet have en lille krans rundt om røret med foder.
Det er det ideelle.
Vandniplerne må ikke komme for langt op.
Koppen skal helst kunne fyldes op rimelig hurtigt.
Hvis den ikke bliver fyldt op i løbet af maks. et minut -
- så kan det også give anledning til halebid.
Altså ydelsen på vandet?
Ja. Her kommer godt med vand.
Ligeledes i den anden side, hvor den giver lidt mere.
Det er vigtigt, at man har en god vandforsyning.
Niplerne må heller ikke sidde for højt, da det så sprøjter ind og kan lave en kage ved foderrøret
Hvordan er indholdet i foderet? Hvad fodrer I med?
Vi har lavet en foderpyramide.
Ligesom madpyramiden?
Ja, ligesom madpyramiden er der foderpyramiden.
Hovedingredienserne for os er byg og hvede. Så har vi sojaskrå i midten.
Og så har vi mineraler og palmeoliemiks i toppen.
Da vi er UK-producenter, skal vi have palmeoliemiks, ift. at det er vegetabilsk fedt.
Vi er ikke så store tilhængere af solsikkeskrå eller rapskager eller rug.
Vi synes, det skal være enkelt, og så skal det smage godt.
I vores mineralblanding bruger vi calciumformiat, roepiller - for at undgå mavesår.
Og for at lave en mæthedsfornemmelse.
Så har vi høj aminosyre i foderet for at lave en god blanding.
Og det hænger sammen med, at I har lav foderudnyttelse -
- så har I ekstra aminosyre i?
Ja, vores foderoptimering er lavet ud fra 2,50 foderenheder per kilo tilvækst.
Vi laver derfor noget godt foder til fornuftige penge.
Men det er ikke billigt foder. Hovedingredienserne er byg, hvede og soja samt en god mineralblanding.
Den er sat til 2,50 foderenheder per kilo tilvækst.
Vi vil gerne ned på 2,40, hvis det kan lade sig gøre.
Vi har også syre i foderet for at undgå salmonella.
Det er med til at holde maverne i orden. Vores pris er derfor lidt højere, men den falder hurtigt tilbage.
Hvis du har et foderforbrug på 2,50 i stedet for 2,70. Pengene kommer derfor hurtigt hjem igen.
De bliver, hvad de spiser - ligesom os mennesker.
Thomas, hvad er hemmeligheden bag det her?
Hvad gør du specielt for at nå ned på 2,52 i foderenheder?
Der er ikke nogen hemmelighed. Det er meget simpel, for vi hjælper hinanden med at gøre tingene ordentligt.
Vores foderkonsulent skal være dygtig, vores medarbejdere skal være dygtige -
- vores dyrlæger skal være dygtige.
Så får vi lavet service på vores ventilation én gang om året -
- samt på vores mølleri.
Vi prøver derfor på at holde tingene vedlige.
Der er ikke noget, der er specielt svært ved at holde grise.
Så du tager én gang om året, hvor du går al din ventilation igennem, alt dit foder -
- for at forebygge det og få skiftet tingene?
På den anden side er det også betryggende, at tingene kører hele tiden.
Det er nemmere at servicere end at reparere. Det er også billigere på den lange bane. Så får vi ikke nedbrud.
Vi har selvfølgelig haft nedbrud. Det kan ikke undgås.
Men når der er nogen ude og servicere, så forebygges mange af de problemer, der vil komme fremadrettet.
Hele vejen igennem.