Vi står med en ældre Gaspardo-maskine her
fra 2008, hvor vi så har
fået påmonteret gradueret tildeling
fra Thorsen Teknik med en lille motor,
som sidder her,
som så bliver styret af vores skærm
inde i traktoren, som kører over GPS også.
Så kan vi lave et tildelingskort.
Og vi har valgt at investere i det,
fordi vi har marker, der svinger fra JB1 til JB7,
nærmest inden for 10 meter,
og vi har altid haft svært ved at
få en ordentlig fremspiring på de jorde,
men vi synes, at dette her har hjulpet rigtig meget.
Vi har fået lavet plantetællinger
af Sønderjysk Landboforening,
som viser, at vi har væsentlig
bedre fremspiring i de lerede jorde,
end vi plejer at have, og nogle steder
har vi måske endda lidt for meget fremspring
i forhold til resten af marken,
men det er også fordi, at den tager jo
fra de sandede eller de letspirebare områder
og flytter over til der, hvor det
ikke har så let ved at spire.
Så vi kan se mere ensartet mark, helt bestemt.
Vi synes, at der har været rigtig god service
omkring at få det til at fungere.
Alle vi har snakket med, både Thorsen Teknik,
som har leveret anlægget, har været
rigtig interesseret i at bruge tid på
at få det til at fungere.
Der har selvfølgelig været noget med,
at man lige skulle sætte sig ind i det hele,
men det er lige så meget, fordi det er noget nyt.
Det ville der også være med en ny såmaskine.
Det bliver da så spændende at se udbyttemålingen,
ingen tvivl om det.
Det har vi heldigvis mulighed for
at lave et udbyttekort med den mejetærsker,
der kommer og høster vores hvede.
Så det bliver rigtig spændende at se,
og vi håber da selvfølgelig,
at vi har et mere ensartet udbytte
jævnt fordelt over marken.
Det, som er vigtigt at understrege er,
at man kan komme i gang for rigtig små penge.
Hvis man har sådan en terminal her,
så kan den typisk understøtte gradueringskort,
og selv om man har en såmaskine
som det er tilfældet her,
som ikke er konstrueret til gradueret udsæd,
så kan man for små midler ombygge den
for eksempel til Isobus, som det er sket
med denne her såmaskine,
hvor man kan se, at der er monteret noget udstyr
og der er monteret en lille elmotor,
så den kan kobles til den her terminal,
og så er man faktisk kørende.