Med udfasning af Reglone,
så er vi nødt til at finde
alternative metoder
til vækststandsning af kartofler i Danmark.
Vi står i en kartoffelmark i Nordjylland,
hvor vi vil lave forskellige, alternative
metoder til vækststandsning af kartofler.
Der er flere årsager til at vækststandse kartofler.
Den primære årsag er,
at vi skal vil lave kartofler af en
bestemt ensartet størrelse.
Tidligere har der været brugt et kemisk
nedvisningsmiddel, og det er nu forbudt
i hele EU i høj dosering.
Så nu har vi virkelig behov for
at afprøve nogle alternativer.
I denne her forsøgsmark er der afprøvet
forskellige, mekaniske vækststandsningsmetoder,
lige fra, at man trækker toppen op,
til at man trækker toppen til side.
Man har afprøvet forskellige syrer
og forskellige kemiske midler.
Og så håber vi jo, at vi efter nogle år
får nok erfaring til at kunne anvise
alternative metoder,
som giver denne her ensartede
afmodning, nedvisning og
vækststandsning af kartoflerne.
Hvis ikke, vi har kemisk nedvisning i dag,
så har vi et problem,
for så kan vi ikke håndtere læggekartoflerne.
Vi har været ude at se demonstrationer,
og vi kan se, at vi har ikke noget grej,
der kan det.
Vi kan se, at vi har et potentiale,
og vi putter store ressourcer i,
at få det til at fungere de kommende år.
Men stadigvæk, hvis vi ikke har
de gode læggekartofler, så går økonomien
i vores melkartoffelproduktion,
og vi snakker trods alt om
en eksportværdi på 2,5 mia.,
som de danske melfabrikker
arbejder med om året.
Dette her er jo en situation,
som vi har set mange gange før,
at vi mister de hjælpemidler,
som vi har haft til rådighed i lang tid,
og så er der behov for at udvikle noget alternartivt.
Og så længe vi har noget, der virker godt,
så er der ikke så meget fokus på
at udvikle det alternative.
Så vi skal optimere de alternative metoder,
og jeg har synes, at vi har set i dag
i demonstrationerne, at der er noget,
der kan blive bedre.
Og det skal vi gøre sammen med dem,
der laver maskinerne.
Men vi skal også blive bedre til at definere,
hvad det er for krav, vi stiller til de maskiner:
Hvor godt skal det være aftoppet?
Og hvilken effekt skal det have på planten,
for at vi er tilfredse?
Der synes jeg også, at vi har set,
at det kan variere lidt, alt efter om vi snakker
spise- eller læggekartofler,
så det er måske nogle forskellige krav,
vi skal stille.
Det kan jo godt være, at vi i fremtiden
skal bruge nogle metoder,
som vi slet ikke har set i dag,
men som måske kan udvikles,
og som måske kører rundt i hovedet
på nogen derude, som har gjort sig
nogle tanker om, hvad man kan,
og hvad man ikke kan.
Og det skal der selvfølgelig også være plads til
at afprøve i et fremtidigt forskningsprojekt.