Efterafgrødereglerne i dag er så utroligt komplicerede,
så der er ingen af os,
der kan finde ud af dem længere.
Nu bor vi her i Nordvestjylland,
og der er en kæmpe forskel
på at bo her, og så bo nede på sydhavsøerne.
Tit så melder de jo, at de er færdige med at høste,
før vi overhovedet er kommet i gang heroppe.
Og så er det lidt træls,
at vi har samme regler for efterafgrøder.
I dansk landbrug er der utilfredshed
med efterafgrødereglerne,
som både er indviklede og ufleksible.
Men nu skal et samarbejde mellem blandt andre SEGES,
Landbrugsstyrelsen og udvalgte danske landmænd
undersøge, om man kan udarbejde et kontrolsystem,
som ikke baserer sig på datoer,
men på bedriftens samlede aktuelle kvælstofoptagelse
i efteråret, som skal måles med satellit.
8 landmænd har meldt sig til at være med til
at afprøve sådan en satellitbaseret kontrol
igennem 2 år, og de skal så opfylde et biomassekrav
på deres marker i efteråret, og det gør de i år,
og det skal de også gøre næste år.
De må selv bestemme, hvordan de opfylder kravet.
Det vil sige, at de må opfylde det vintersæd
eller efterafgrøder eller spildkorn.
Så vi er meget begejstrede for de muligheder, det giver,
men vi ved endnu ikke præcist, hvornår eller hvordan,
det kommer til at se ud.