Kan efterafgrødereglerne gøres smidigere?

Sattelitbaseret kontrol af efterafgrøder har en hel masse potentialer for, at man kan gøre livet mere nemt for landmanden, og man kan forenkle reglerne på efterafgrødeområdet. Vi er med for at blive klogere på, hvordan det helt konkret skal gribes an, hvis man skal bruge satellitbaseret kontrol og NDVI-målinger. Der er en masse spørgsmål, vi skal have besvaret, og det får vi sådan set kun rigtigt svar på ved at prøve det ude i den virkelige verden, og det er derfor, vi har dette her projekt. Ude i den virkelig verden er blandt andet her ved Michael Kristensen i Mejrup ved Holstebro. Over de to kommende dyrkningssæsoner er Michael med til med til at undersøge, om man kan indføre et kontrolsystem, som ikke er baseret på datoer, men på bedriftens samlede aktuelle kvælstofoptagelse i efteråret, som skal måles med satellit. Her kører vi forsøg med olieræddike og havre i en blanding med 50 kg havre og 7 el 8 kg olieræddike, som vi så sår ud med såmaskinen, og samtidig har vi haft et andet forsøg, hvor vi kører med 7 kg olieræddike, som vi sår ud med stubharven. Sådan en satellitbaseret kontrol skulle gerne gøre, at man kommer ud over dette her datoræs, som vi har i dag med reglerne, hvor man skal så vintersæd senest 7. september for, at det kan tælle som en tidligt sået vintersæd. Med sådan et satellitbaseret ordning kan man også så 8. september og så få kredit, altså biomasse for at så 8. september i forhold til at så, for eksempelvis 25. september.