Udvaskning: Nu kan vi sammenligne resultaterne

Så er vi tilbage i marken, og det er blevet efterår, og det er altid en spændende tid i udvaskningsforsøg som dette her, fordi nu begynder vi igen at se afstrømninger fra rodzonen. Det, vi er ude i her, er et sugecelleforsøg, og under hver parcel i forsøget er der installeret to sugeceller, som består af en keramisk kop, som vi kan suge vand ind igennem ved at sætte vakuum på systemet. To dage senere tager vi ud og sætter tryk på systemet, og der kan vi så tage vandprøver ud, og det er det Sini (fra Velas) er i gang med i dag. Her ser vi resultaterne fra dette forsøg i udvaskningsæssonen 2017-2018 og i 2019-2020. Ud ad X-aksen ser vi mængden af tilført kvælstof, og op af y-aksen ser vi udvaskningen. Udvaskningen har været relativt ensartet i de her to sæsoner, og afgrøder har været vinterhvede i begge tilfælde. Marginaludvaskningen er den andel af det sidst tilførte kvælstof, som udvaskes. Ved en marginaludvaskningen på for eksempel 10% udvaskes 1 kg kvælstof for hvert 10 kg ekstra kvælstof, vi tilfører. I dette her forsøg ser vi, at marginaludvaskningen stiger med stigende mængde kvælstof tilført. En tilførsel på godt 200 kg. N, som er gødningsnormen i dette her forsøg, får vi en marginaludvaskning på 19% i udvaskningsåret 2017-2018, og på 14% i 2019-2020. Marginaludvaskningen afhænger både af jordtype og af den afgrøde, der er og af klimaet, og i SEGES har vi bestemt den til at være mellem 2 % og 20 % på jorden, som denne her (JB6). På SEGES udfører vi hvert år forsøg som dette her, og det er utroligt vigtigt at få bestemt marginaludvaskningen præcist, fordi det blandt andet er på baggrund af den, at landbrugets kvælstofanvendelse reguleres. Du kan læse om resultaterne fra de forskellige udvaskningsforsøg i Oversigten over Landsforsøgene (kommer december).