Efterafgrøder: Sådan bliver eftervirkningerne

I forsøget her måler vi eftervirkninger af forskellige efterafgrødetyper. Altså, hvor meget af det kvælstof, der bliver taget op i efterafgrøden, kan den efterfølgende hovedafgrøde udnytte. Derfor etablerer vi vårbyg i foråret 2021 i dette her forsøg efter efterafgrøderne. Vi tildeler forskellige kvælstofmængder til vårbyggen, og så måler vi udbytte i vårbyggen. De efterafgrøder, der er etableret her i efteråret 2020 er olieræddike og to forskellige blandinger med vintervikke, som er kvælstoffikserende, og så er det en MFO-blanding med olieræddike og honningurt. Så er det en kornefterafgrøde af vinterrug og vårbyg, og så har vi en parcel med bar jord for at have en reference. Eftervirkningen afhænger af, hvor meget kvælstof, der bliver taget op i efterafgrøden, men den vil også afhænge af, hvor meget kvælstof, der ville være udvasket uden en efterafgrøde. Det vil sige, at man typisk ser høje eftervirkningen på en sandjord, hvis der har været meget nedbør i efteråret. Hvor man vil se de laveste eftervirkninger på lerjorden, hvor det er tørt. På lerjorden med et tørt efterår vil man have en lav udvaskning, og en stor del af det kvælstof, der findes i jorden ville alligevel havde været tilgængelig også uden en efterafgrøde på jorden. Det vil sige, at eftervirkningen vil afhænge af lokale vejrforhold, og derfor har vi indbygget et modul i MarkOnline, sådan at eftervirkningerne beregnes automatisk på den enkelte mark i MarkOnline. Kvælstofoptagelsen måles med satellit, og eftervirkningen til vårbyg beregnes ud fra klimatiske historiske data. Olieræddike her vil give nogle eftervirkninger på 10 - 15 kg kvælstof pr. ha, og en kornefterafgrøde eller græs vil give mindre eftervirkninger, måske 5 - 10 kg kvælstof pr. ha. Og hvis man har noget kvælstoffikserende i, som her i forsøget en vintervikke, kan man godt forvente nogle højere eftervirkninger, måske op omkring 20 kg. pr. ha eller mere. Og det er første års eftervirkninger, og det vil sige, at man i de efterfølgende år også vil se eftervirkninger, lavere end dem, jeg har nævnt her. Her i efteråret 2020 har vi haft et tørt efterår. Og det betyder, at mange har fået etableret efterafgrøderne tidligt, og de har ikke lidt under vand, som vi så i 2019. Hvis vi fortsætter med at have et tørt efterår, så vil vi alt andet lige se nogle lave eftervirkninger i forhold til sidste år, men hvis vi derimod får en våd november-december, og får nogle høje udvaskninger, så vil de gode og veletablerede efterafgrøder forhåbentlig give nogle eftervirkninger i 2021. Derfor er det også vigtigt, at man på de sandede jorde venter med at destruere efterafgrøderne til foråret 2021, fordi mineraliseringen og frigivelsen af kvælstof starter i det øjeblik, man destruerer sine efterafgrøder.