Her på SEGES mener vi, at præcisionslandbrug
får en stor rolle i fremtidens landbrug.
Men hvad mener egentlig den unge generation?
For det er først og fremmest dem,
som skal implementere teknologien?
For at blive klogere, så besøgte vi
Landbrugsskolen Sjælland, hvor vi mødte fire unge
på produktionslederuddannelsen og hørte
om deres tilgang til præcisionslandbrug.
Vi bad dem teste hinandens viden på præcisionsgødskning.
I dag tager vi to af spørgsmålene,
så se med her, om, du selv kan svarene.
Hvilket princip er rigtigt for omfordeling
af proteingødskning med kvælstof til brødhvede i juni?
1. Mest kvælstof til de svage områder ? (Robin Hood-metoden?)
2. Mest kvælstof til de kraftige områder i marken? (omvendt Robin Hood)
Når det er proteingødskning, så er det jo omvendt Robin Hood,
hvor du flytter fra de svage områder til de kraftige
for at øge proteinindholdet.
Det er rigtigt, og det er jo så fordi,
at de kraftige områder er der, hvor udbyttepotentialet er størst.
Proteinprocenten kan derfor blive for lav,
fordi planterne bruger energien til at lave sideskud og kerner.
Hvis der ikke tilføres ekstra kvælstof til der her områder,
så vil det medføre lav proteinprocent,
og på denne her måde med omvendt Robin Hood,
får man et mere ensartet protein-niveau over hele marken.
Lige præcis.
Hvor er merudbyttet for graduering størst?
For svampemidler?
For kvælstof?
eller for vækstregulering?
Puha...
...jeg vil tro, det er vækstregulering.
Det er fuldstændig rigtigt.
Hvis du vækstregulerer en afgrøde, som i forvejen er lav,
så bliver det jo endnu værre, så kan du virkelig ødelægge det.
For dig selv, ikke?
Jeg tænkte bare svampemidler, fordi det også er dyrt
at køre og sprøjte svampesprøjtninger.
Du kan få 1 til 3 hkg pr. hektar mere på vækstregulering
og få 0,5 til 1,0 hkg mere for (graduering af) kvælstof.
Det var faktisk også det, vi sad og kiggede på ovre i klassen.
Ja, vi så i Landsforsøget der, at vækstregulering af ret afgørende.
