Hej, jeg hedder Kirsten Borup, og jeg arbejder
ved BoviCura, og jeg vil vise jer, hvordan I undgår
farlige situationer ved behandling af køer.
Når jeg skal ind og behandle en ko i kroppen,
sørger jeg altid for, at der er plads ved siden af koen.
Det gør jeg ved at løsne de køer, der står ved siden af.
Når jeg går op imellem to køer
for at behandle en ko, så er det vigtigt,
at man ikke bliver sparket, ikke blive klemt,
og at man ikke får fingrene i klemme i fanggitteret.
Jeg sørger for, at køerne ved, at jeg er her,
når jeg går op imellem dem,
og jeg går ordentligt ind til den ko, jeg skal behandle.
Jeg stiller mig helt op til fanggitteret,
fordi her er jeg i sikkerhed for bagben.
Når jeg skal behandle en ko,
tager jeg ordentligt fat i hende,
så hun ved, at jeg er her.
Stikker stille og roligt kanylen ind ved halsen
og behandler hende.
Der skal man virkelig passe på sine
fingre i det fanggitter her.
Og pas på nålen.
Så går jeg stille og roligt ud igen.
Hvis man skal behandle en urolig ko,
så kan det være en stor hjælp
at lægge en grime på den selvom den står i fanggitteret.
Når jeg skal behandle en ko,
kigger jeg også på koens signaler.
Jeg kigger på, om hun tripper.
Står hun og småsparker?
Holder hun ørerne tilbage?
For det er et tegn på, at hun er utryg.
Eller står hun og tygger drøv?
Så står hun og slapper af.
Hvis hun er urolig, og jeg er nervøs for,
om hun vil sparke, så vil jeg fiksere hende noget mere,
inden jeg behandler hende.
Når jeg skal sætte rødt bånd på en ko,
der skal i antibiotika-behandling,
så er det vigtigt, at koen er ordentligt
fikseret i fanggitteret.
Det er vigtigt, at man stiller sig godt ind til koen,
så man ikke bliver sparket,
og samtidig, at man lige læser koens signaler,
når man går ind til den,
så hun ikke bliver forskrækket over det.
Jeg stiller mig helt ind til koen,
og jeg sætter mig IKKE ned ved siden af koen.
Hvis den ko, man skal til at behandle
er placeret op ad en låge eller en mur,
er det meget vigtigt, at man ikke
kommer i klemme mellem muren og koen.
Gå så vidt muligt til koen fra den modsatte side,
løsn evt. en (anden) ko, så du kan komme til.
Og under alle omstændigheder: Sørg for,
at koen er ordentligt fikseret, inden du går i gang.
De farlige situationer, når man skal
putte noget i munden af koen er,
at hun kan slå med hovedet, og man kan
blive ramt af det redskab, man står med.
Når jeg skal give den noget i munden,
så stiller jeg mig godt ind til koen,
tager godt fat i hende, kører forsigtigt
indgiveren ind, og trækker den stille og roligt ud igen.
Når man skal lave fødselshjælp på en ko,
så kan en fødselshjælper i nogle tilfælde
være en rigtig god hjælp.
Men brug en fødselshjælper på en liggende ko.
Hvis en ko står op og har en fødselshjælper på,
så kan den være rigtig farlig for den, der står med den,
fordi den slår ud i to meters længde.
Når vi skal udøve fødselshjælp, vil jeg klart anbefale,
at man fikserer koen, hvis koen er i stand til det,
for at undgå en farlig situation.
Det kan være en farlig situation,
når man skal tage en nyfødt kalv fra moderen.
Man skal være opmærksom på både koen,
der har fået kalv, men også på de andre køer i boksen,
hvis det er en fælles kælvningsboks.
Hvis det er muligt, vil jeg anbefale,
at man tager kalven i forbindelse med,
at koen bliver malket.
Ellers vil jeg læse koens signaler
og ikke vende ryggen til hende,
når jeg tager kalven ud af boksen.