Flere gange om ugen har vi en satellit,
der flyver hen over landet,
og den tager så nogle gratis billeder,
vi kan hente ned.
Der er nogle bølgelængder, vi kan bruge til
at analysere, hvor meget afgrøden fylder,
men vi ved ikke, hvor meget kvælstof,
den opsamler, når vi kigger på det billede.
Og det vi så gør i fem punkter i hver mark, er,
at fra en gps-position tager vi en jordprøve,
så vi ved, hvad det er for en jordtype,
og så klipper vi efterafgrøden,
så vi kan tage den ind til analyse,
så vi kan finde ud af, hvor meget kvælstof,
der er lige præcis i dette punkt,
når efterafgrøden ser sådan ud.
Så vi vil gerne kunne sige, at når vi har
præcis det billede fra satelliten,
så kan vi sammenligne med de prøver,
vi har her.
Sådan, at vi kan bruge de billeder til at sige:
Når vi skal lave en markplan
og finde ud af, hvor meget kvælstof
har denne mark samlet til næste afgrøde.
Så kan vi bruge de billeder og sige:
"Jeg ved, jeg har hvidkløver her,
og jeg ved billedet ser sådan ud,
så er der lige præcis xx kilo kvælstof
til den vårbyg eller havre, jeg har næste år."
Så i stedet for, at man bare slår op i "tror",
så får vi en viden om, at i denne del af marken
er det denne mængden, og i den anden
del af marken er der måske en anden.
For der siger billedet noget andet.
Det vil sige, at inde på marken
får vi et meget nøjagtigt billede.
Men inden for områder i marken
er det måske ikke det samme.
Det vil gøre det bedre og nemmere
for konsulenten at give en præcis rådgivning
i forhold til den mængde gødning,
den enkelte mark skal have
ud fra den forfrugt, der er,
og efter de efterafgrøder, der er.
Så der bliver en meget bedre
og præcis gødningsplanlægning.