Efterafgrøder: Inspiration og tips til valg af efterafgrøde i 2021

Vi står her i et vårbygforsøg, og sidste efterår var der efterafgrøder. Og i år måler vi så udbytte i vårbyggen, og vi måler effekten af forskellige efterafgrødetyper på udbytte i vårbyg. Lige præcis det med, hvilken effekt, som efterafgrøde-arten har på udbyttet i hovedafgrøden, det er relevant nu, når I skal købe udsæd til efterafgrøderne. Det første, man skal tænke på, er, at man skal opfylde efterafgrødekravene. Det betyder, at man skal etablere efterafgrøderne, der hvor de er planlagt. Det andet, man skal tænke på, er, at dækningskravet skal kunne opfyldes. De korsblomstrende efterafgrøder er gode efterafgrøder, fordi de dækker godt, og det er nemt at opfylde dækningskravet. Det er lidt sværere at opfylde dækningskravet med korn, og de korsblomstrende efterafgrøder vil typisk også have en lidt højere kvælstofoptagelse og en bedre eftervirkning. Så er der kommet tre nye arter i plantedækkebekendtgørelsen, så man kan nu bruge hjulkrone, klinte og morgenfrue. Vi har ikke specielt stor erfaring med de tre arter. Vi ved, at klinte den har en bedre dækningsgrad, og den tror vi mest på. Alle arterne er rigtig dyre i udsæd, så der, hvor man skal bruge dem, det er, hvis man gerne vil have nogle efterafgrøder uden korsblomstrende i. Og jeg ville nok foretrække at have de nye arter som blandingspartner til en mere kendt art. Og der er den eneste reelle mulighed at bruge korn. Så korn og en af de tre nye arter, hvor jeg vil foretrække klinte. Så er det blevet muligt at bruge kvælstoffikserende arter i blanding til at opfylde efterafgrødekravet. Man skal selvfølgelig være opmærksom på de regler, som fremgår af plantedækkebekendtgørelsen. Men generelt er det ikke særligt økonomisk rentabelt med de kvælstoffikserende arter. Det er, fordi de er dyre i udsæd, og så er man pålagt en eftervirkning på 50 kg kvælstof pr. ha. Det er svært at opnå en eftervirkning, der er så høj, fordi man ikke må komme ret mange kvælstoffikserende arter i blandingen. Der, hvor det kan være relevant at bruge de kvælstoffikserende arter er, hvor jorden ikke giver en særligt stor forsyning med kvælstof, og det kan være på planteavlsbedrifter, hvor man har en lille tilførsel af husdyrgødning. Den blanding med kvælstoffikserende arter, der er relevant til etablering efter høst, det er olieræddike og vikke, eventuelt med noget honningurt i. Olieræddike og vikke kan sås lige efter høst, men de er også egnede til at sprede før høst. Nogle af de her nye blandinger undersøger vi effekten af dem i forsøget her, så det bliver spændende at resultaterne i Oversigten over Landsforsøgene til december. I kan også læse mere om valg af efterafgrøder på Landbrugsinfo.dk