Hvis du som landmand sælger en klimakredit,
forpligter du dig til at reducere bedriftens udledning
af drivhusgasser i et omfang,
der svarer til 1 ton CO2-udledning.
Det kan for eksempel ske ved, at du lagrer kulstof
i jorden, udtager lavbundsjorde eller planter ny skov.
For at kreditten skal skabe den størst mulige værdi for dig
og din køber, er det vigtigt, at den har en høj kvalitet.
Det betyder, at den skal være lavet på et solidt, fagligt grundlag,
og at en uafhængig tredjepart har verificeret den effekt, klima-kreditten
har på reduktionen af drivhusgasser fra din bedrift.
Reduktionen skal også certificeres under en internationalt
anerkendt standard for klimakreditter.
Samtidig må reduktionen af drivhusgasser fra din bedrift
kun tælles med én gang.
Når du har solgt en klimakredit til en anden virksomhed, kan du altså ikke deklarere klimaeffekten for det samme tiltag på dine egne produkter.
Endelig skal du være opmærksom på,
at nogle standarder for klimakreditter ikke tillader,
at du opnår klimakreditter for et tiltag,
som du alligevel ville have gennemført på din bedrift.
Det kan eksempelvis være hvis du har fået et tilskud,
som dækker omkostningen til tiltaget.