Minilæsseren er blevet en uundværlig del af hverdagen på rigtigt mange landbrug.
Den har afløst trillebøren og håndskovlen og andre manuelle arbejdsredskaber.
Og det er godt. Det, der er knapt så godt, det er, at den også fylder godt i ulykkesstatistikkerne.
På sådan en maskine, der er der en række sikkerhedsforanstaltninger.
De er der for at passe på dig.
På denne maskine er det styrtbøjlen. Den bagerste del af maskinen er til for at hvis maskinen vælter, og lægger sig om på ryggen,
så kommer du ikke i klemme under den.
Den forreste del her er indrettet til, at hvis der - for eksempel en halmballe - falder ned fra højden, så får du den ikke lige i hovedet.
Delene er der, fordi det er lovkrav.
Vi ser jo, desværre, af og til, at bøjlen bliver pillet af eller den bliver lagt ned.
Fordi man skal arbejde inde i en lav bygning.
Og det skal man måske flere gange i løbet af dagen, så det her med at rejse den op og lægge den ned -
- hver gang man skal ind og ud. Det har man jo ikke tid til.
Men det er ikke bare lovkrav. Det er også en rigtig god idé.
For minilæssere, de vælter forfærdeligt tit.
Og det kunne jo være dig, der pludselig ligger under den.
Vi går lige ind i maskinen, for der er også en ret vigtig foranstaltning, vi lige skal se på.
Maskinen, den skal have sådan en sikkerhedssele her.
Og hvis du kigger rigtigt godt efter på din maskine, så har den det måske også.
Den skal virke. Der skal altså være en selestrammer i den, så den holder fast i dig.
Og det er igen - hvis maskinen vælter - og du falder ud af den. Så ville du ikke være den første, som kommer rigtigt slemt til skade.
Det skal vi undgå. Så derfor - selen på. Hver gang.
Underlaget er vigtigt, når man får god last på minilæsseren.
En tur med det ene hjul over sådan en stak halm her. Så kan du lægge dig ned.
Det kan også være sådan en betonblok som ligger i et område, hvor der ellers er løst underlag.
Det kan være mudder. Det kan være skrånende forhold, der gør, at der bare er ekstra stor risiko for, at maskinen vælter.
Derfor er det vigtigt, at man får sænket lasten så langt ned mod jorden som overhovedet muligt.
Og at man tilpasser sin hastighed hele tiden, så man ikke kører for hurtigt.
Hverken på lige strækninger eller rundt om hjørner, hvor måske er svært at se, hvad man kommer til.
Det her. Det er en rigtigt dårlig idé.
Jeg forsøger at tage noget halm ned fra en højde, som maskinen ikke kan håndtere.
Der må være en maskine på ejendommen, som har stakket halmen.
En gummiged, en frontlæssertraktor, en teleskoplæsser.
Brug nu den til at tage halmen ned igen. For der er alt for stor risiko for dig ved at gøre det her.
Jeg håber, du har været med så langt.
Jeg håber at de ting, vi har snakket om sikkerhed i forbindelse med arbejdet med minilæsseren -
- kan lagre sig et sted i baghovedet, så du har det med dig.
De sikkerhedsforanstaltninger, der er på maskinen, de er der kun for at passe på dig.
Så - tak fordi du så med.
Og husk, at du altid kan finde mere om maskinsikkerhed på Landbrugsinfo.