Kan vi dyrke på de udtagne landbundjorde til gavn for klimaet?

I dansk landbrug står vi over for, at udtage og genoversvømme en del af de kulstofrige lavbundsjorde for at få en god klimaeffekt. Og klimaeffekten opnås ved, at vandstanden hæves til 20-30 cm. under jordoverfladen. Herved sænkes udledningen af klimagasser markant. Vi står jo nede på et tidligere dyrket areal, hvor der engang har været en intensiv landbrugsproduktion. Nu er alle dræn afbrudt, og vi prøver her at så nogle afgrøder, som måske kan bruges til protein. Eller i hvert fald kan bruges i et biogasanlæg. Derfra kan vi så få grøn energi. Men det er erfaringer, vi skal gøre os. Og det græs, som vi høster bag mig, det skal ned til Forsøgsanlægget ved Foulum. Danmarks kulstofrige lavbundsjorde er næringsstofrige og indeholder også megen fosfor. Arealet, der skal indgå i vådområde- og lavbundsprojekter, klima-, lavbundsjorde og andre naturprojekter har derfor et stort behov for at få sænket næringsstofindholdet, så fosfor ikke bliver udvasket til vandmiljøerne. Her kan biomassehøst være vigtigt i forhold til at udtære jorden for fosfor. Nogle arealer vil fortsætte med afgræsning og slæt, mens vi på andre arealer vil kunne have en dyrkning af paludi-kulturer. Kort fortalt en produktion af afgrøder ved høj vandstand. Her har vi et demo-areal med to typer grasser. Den ene er rørgræs, som jeg står med her i hånden. Og den anden er græs er en strandsvingel af sorten svej, som ligger bag ved mig. Så det, vi har testet af her, udover, at vi kigger på to forskellige græstyper, så ser vi også på, hvad gødningstildelingen betyder. Vi har her til højre en ugødet version af både rørgræs og strandsvingel, og her bag ved mig har vi to gødede versioner af strandsvingel og rørgræs. Den gødede har fået 66 kg kvælstof i NPK-gødning til hvert af tre slæt hen over året, hvorimod den ugødede bliver høstet i to slæt, og får som sagt ingen gødning. Anvendelsen af de her græsser vil også blive noget nyt. Efter høst bliver det transporteret til Aarhus Universitet i Foulum, hvor vi vil føde det ind i det nye demonstrationsanlæg til udtrækning af protein, og så bliver der produceret en del sidestrømme. Blandt andet en pulp-fraktion, som kan anvendes til kvæg-foder, men vi kigger også på, om det kan anvendes til emballage og andre muligheder. Dernæst så får vi en brunsaft, når proteinet er fældet i grønsaften, som i første omgang nok vil blive brugt til biogas-produktion, men fremover har det måske også nogle højværdi-anvendelsesmuligheder. Afgrøder som disse kan være interessant at placere i områder, hvor der kommer et næringsrigt drænvand ind gennem lavbundsjorden fra et større opland. For det vil give en bæredygtig genanvendelse af tabte næringsstoffer, og dermed vil dyrkningsformen have en klima-effekt og samtidig forhindre tab af næringsstoffer til de omkringliggende naturarealer. Så den, jeg står med her, er så en strandsvingel af sorten svej. Det, vi forventer med den, er, at den er lidt mindre lignificeret end rørgræs, men den tåler også oversvømmelser lidt dårligere end rørgræs. Men lige nu er det et rigtigt tørt areal, men vi ved også, at når vi kommer til efterår- og vinterperioden, så står det her under vand. Så hvordan overvintringen er efter et års slæt, det er også noget af det, vi vil følge næste år. Og vi fortjener lige at nævne, at det hører under et Interreg-projekt, og det er lande omkring Nordsøen, der finder sammen om at løse fælles problemer. I dette tilfælde er det Belgien, Holland, Tyskland, England og Danmark, og vi har det fælles problem, at vi har den type jord her, som nogle steder stadig er i dyrkning, men rigtig mange steder nu vil blive taget ud af dyrkning. Hvad skal vi så gøre med det? Vi ved, at vi er nødt til at vandmætte tørven for at forsegle C02, men er der så nogle muligheder inden for den ramme? Kan vi stadig, selv om det bliver mere fugtigt og mere vådt nogle steder lave noget a la dette her? Naturstyrelsen interesserer sig rigtig meget for natur og selvfølgelig også for klima, og er der nogle sidegevinster i, om vi kan bruge dette her som en buffer mellem den rigtige natur og så det der er på vej, som sådan et areal her. Det ligger jo sådan imellem natur og landbrug. Kan vi høste nogle gode erfaringer, som vi kan bruge fremadrettet? Vi ønsker, at arealerne fremstår lysåbne i et vist omfang, og det kan skabe store problemer for høstmaskinerne. Vi vil ude på de arealer blive udfordret. Dels hvis vi får nogle vejrmæssige våde perioder, men der vil også være arealer, som er betydeligt vådere end dette her. Der vil almindeligt landbrugsgrej komme til kort. Målet er, at vi om fire år stiller med en prototype, der kan sættes i produktion, ikke bare lokalt på et demonstrationsareal, men i stor målestok, som kan bruges på de mange mange tusinde hektar lavbundsarealer. Projekterne Canape, Go-Grass og SinProPack finansierer forsøgene på de kulstofrige lavbundsjorde. Her er fokus på klimaeffekter, udtagning af de kulstofrige lavbundsjord for næringsstoffer, biomasseproduktion, og udvinding af protein og emballageproduktion. Den fremtidige anvendelse af de kulstofrige lavbundsjorde vil have en større bredde, end vi tidligere har set.