Sådan forløber et dræneringsprojekt

Man skal finde en entreprenør, der tænker dræn hele tiden. Jeg vil nærmest sige, at du skal finde en, der drømmer om dræn. Ja, du skal have fat i dygtige fagfolk, når der skal udføres drænarbejde på dine marker. Det er i hvert fald rådet her fra Claus Clemmensen, som er chefkonsulent hos Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E). Og så er der det med at tage selve beslutningen. For hvornår er du så træt af vand på markerne, at du investerer i drænering, og hvem skal udføre opgaven, dig eller en professionel? Her er vi på besøg hos en landmand i Roslev, som har fået nok af våde marker. Hvis ikke vi kan høste, så synes jeg godt, at det sjove går af det, for så er der da ikke andet end udgifter tilbage, haha. Derfor har han engageret sig med SM Entreprenørfirma, som med kædegraver ligger korrigerede plastikrør med slidser i ned på en fibertex-dug, og rundt om rørene og dugen lægges fibergrus og sand i 1 - 5 mm. Dræneringsarbejdet foregår her på fire marker. Ejeren af SM Entreprenørfirma hedder Bugge Ericsson, og han fortæller her, hvordan sådan et projekt egentlig forløber. Første trin er jo som regel et opkald fra en kunde, som har en udfordring med en mark. Jeg kører ud og besøger ham. Vi kigger på udfordringen i marken, vi skal have målt nogle afløbsmuligheder ind. Mange gange ved han, at der er en brønd med et eksisterende dræn, hvor vi kan starte i. Så måler jeg nogle bundkvoter ind med gps, og vi måler nogle terrænkvoter rundt på marken, som her, hvor der står en pind derude. Når jeg så har været ude ved kunden, hvilket tager alt fra 1 til 3 timer, alt efter projektets størrelse, så kommer jeg hjem på kontoret og får de her terrænkvoter og bundkvoter og det vi har observeret i marken, får det lagt ind på et kort. Prøver at se det hele lidt fra oven, finde nogle gamle luftfotos og ser, om vi kan finde nogle eksisterende dræn. Der er tit nogle gamle luftfotos, hvor man kan se nogle streger på, hvor man kan se de eksisterende dræn. Jeg søger ved WSP, det tidligere Hedeselskabet, om det er nogle gamle drænkort der. Mange landmænd har faktisk store, veletablerede drænsystemer, uden at de selv ved det. Jeg er inde og kigge på okkerområder og andre fredninger. § 3 er der noget, vi skal tage hensyn til der ? Når der så er styr på det, så begynder jeg at lave en arbejdsplan til medarbejderne ude i marken. Vi spørger, hvordan man som landmand ved, om investeringen i drænarbejdet kommer igen. Jeg synes simpelthen, det er svært at sige, om det direkte kan betale sig at lægge de to rør her. Men i sin helhed er det jo... igen besværet med, at der er huller, og så kører vi fast, ikke i år, men så kører vi fast med mejetærskeren. Det er bare så besværligt det hele. Men det giver altså også et lavere udbytte, men jeg synes virkelig, det er svært at sætte tal på det. Og selv om, det kan være vanskeligt at spotte et break-even på entreprenørarbejde, så spørger Claus Clemmensen, her fra danske maskinstationer og entrerenører, at hvis du som landmand ikke har dyrkningsfladen, hvad har du så egentlig? Hvis du ikke har et godt dyrkningsgrundlag, så er det jo lige meget, hvad du sprøjter med eller sår. Hvis du ikke kan komme ud og høste eller behandle, så bliver det jo til ingenting... Det gælder om, at marken er tjenlig på de tidspunkter, du skal køre på den. Og at dit rodnet kan udvikle sig optimalt. Så dræning er meget meget vigtigt. Korn egner sig heller ikke til at stå under vand, det gør det bare ikke. Specielt den vinterbyg vi havde herude i år. Det duer ikke med vandlidende jorde og så vinterbyg. Og det dumme ved sådan noget er, at bare der er et lille problem, men hvis der er et fald, og det presser vandet op, så ødelægger det en stor flade, som bliver dårlig, selv om det bare er et sted, der er et problem. Bugge Ericsson pointerer, at uanset, hvor godt et forarbejde, man gør sig, så vil der kunne opstå uforudset ting, når det handler om entreprenørarbejde. Drænarbejde kender vi ikke den endelig udformning på, før vi kører fra marken. Nogle gange, når mine medarbejdere går i gang i marken, så finder de nogle vandlommer eller ting og sager, og så bliver vi måske nødt til at lave en ledning mere her ved siden af for at få det til at virke ordentligt. Det er klart, at så kommer der flere led på, men det er der som regel forståelse for. Vores største udfordring er skiftende jordbundstyper, hvor vi kan komme fra noget humusholdigt jord, som er ganske svær at dræne, til noget groft strandsand, hvor der bare skal et rør i. Og stiv lerjord, hvor vi næsten ikke kan grave os igennem. Det er meget skiftende jordbundsforhold. Det er den største udfordring. En anden udfordring for drænentreprenøren er, at lokalisere og tilkoble eksisterende dræn. Det kan du se mere om på vores videokanal seges.tv ved at klikke på linket i opslaget. Her kan vi så se det dræn, vi har lavet for 20 min siden. Oppe i sandlommen oppe på bakken. Det giver fint med vand allerede nu, og det kommer til at give mere. Det er dejligt som drænentreprenør at se. Der får man karakteren med det samme. Det er dejligt.