I dag er vi ude og afprøve præcisionsværktøjet Thistle Tool,
som oprindeligt blev udviklet i samarbejde med universiteterne,
men som vi nu har fået ud at køre i praksis.
Systemet er tilgængeligt nu i CropManager.
Spotsprøjtning er vigtigt, for vi kan målrette
vores forbrug af glyphosat, som vi primært
bruger imod rodukrudt, og det er det primære,
vores værktøj i Thistle Tool er udviklet til.
Og det er nødvendigt for dansk landbrug
at gentænke sit forbrug af glyphosat.
Thistle Tool er det seneste værktøj
til præcisionsjordbrug - nu klar i CropManager.
Det kræver, du har en drone med et godt kamera,
der kan flyve efter en planlagt rute
og teknikken til at sektions-
eller dyse-aflukke din marksprøjte.
Her står vi foran en sprøjte med enkeltdyse-afluk
for hver 50 cm.
Vi står med Amazones største terminal
til at styre spotsprøjtning,
som vi har været ude at vise i dag.
Sådan her har vi testet, om Thistle Tool virker.
Først har vi med en drone fotograferet
tidslerne placering før høst.
Med udgangspunkt i fotoet har vi derefter
skabt et tildelingskort i CropManager,
og efter høst har vi på en demonstrationsdag
i efteråret 2021 spotsprøjtet med rød farve
ud fra tildelingskortet i CropManager.
Efter tildeling med rød farve
sendte vi på demonstrationsdagen
en drone med RTK op for at fotografere,
om vi nu også ramte de pletter i marken,
hvor der før stod tidsler.
Der er et godt sammenfald imellem det,
vi ser på dronen og det, sprøjten har gjort ude i marken.
Det vil sige, at den har åbnet og lukket dyserne de steder,
hvor den skulle gøre det - ud fra den droneflyvning,
der er lavet til Thistle Tool.
Resultaterne vækker glæde iblandt samarbejdspartnerne,
også her på SEGES, hvor vi fokuserer på minimeret
og målrettet brug af midlerne.
Vi har i landbruget lavet en glyphosat-handlingsplan,
hvor vi sætter fokus på en god og fornuftig
anvendelse af glyphosat.
Og det er absolut noget, der er højaktuelt,
og det er noget for den almene dansker at forstå,
at landbruget er ikke bare nogle miljø-grise,
der bare pøser om sig med penge eller kemi
for den sags skyld, for at det hele skal være flot og fint.
Nej, der er virkelig tænkt på det, så det kun er der,
hvor det er nødvendigt, at vi behandler.
Så der er store perspektiver i det for landbruget.
Både i dag og fremadrettet.
Før teknologien er fuldstændig velfungerende,
er der nogle teknologiske udfordringer.
Dem arbejder vi videre med.
Hvis du ser dig selv om pionérlandmand
inden for det teknologiske, så kan du faktisk
komme i gang allerede nu.
Altså, det system, vi har skabt her
er relativt lettilgængeligt for landmændene derude.
Det kræver en simpel drone og gps på traktoren.
Og en terminal, der kan læse filformatet.
Men ud over det, så er det noget,
som de fleste vil kunne komme i gang med allerede nu.
Du kan læse mere om det på Landbrugsinfo.
Bare klik på linket her i opslaget.