På en god lerjord er det vigtigt
at få lavet en vinterpløjning,
og det vil vi gerne som økologer
gøre omkring jul / januar,
og så kommer der forhåbenlig noget frost,
der gør, at det bliver nemmere at lave et godt såbed,
når vi kommer ind i marts.
Målet med såbedet er, at du får
en god, løs overjord, som du ser her.
Og så nede i 2-3 centimeters dybde har du
et godt, fast og fugtigt såbed,
som du faktisk kan placere frøet ned i,
så det sidder godt fast, så når vi kører ud
og laver bearbejdninger imod ukrudtet senere,
så sidder frøet fast og flyver ikke rundt.
Og så er det selvfølgelig vigtigt,
at du har en god krummestruktur,
som du også kan se her.
Så knoldene ikke er for store,
men heller ikke så de er mast til støv,
og fyger og kan lave en hård pande, hvis det regner.
Fugtighed er sindssygt vigtigt,
og det er vigtigt, at der er en ensartet fugtighed
i ensartet dybde, fordi vi vil gerne have roerne
til at spire ensartet og hurtigt.
Får du uensartet spiring,
så har du et kæmpe problem,
når du senere skal ukrudtsbehandle,
så ensartet spiring er nummer 1, når vi sår roer.
En af de strategier, som de fleste bruger,
og som virker rigtig godt er at have en efterafgrøde
i efteråret, og så lave en vinterpløjning,
når jorden er klar til det,
og så en gang tidligt i marts, så få lavet
såbedstilberedningen, og så lad det ligge en uge
inden du skal så, og så kører du ud
og laver en blindbearbejdning, og når du så sår,
så laver du faktisk også der en blindbearbejdning.