Her har vi et økologisk roefrø,
og det er ikke bejdset, selv om det ser sådan ud.
Det er simpelthen fordi, roerne bliver coated
for, at de har den samme størrelse alle sammen.
Inde i denne her ligger kun et roefrø.
Og så får de en farve, simpelthen for,
at vi kan finde dem i jorden,
når vi vil tjekke, om vi sår rigtigt.
Her der skraber vi så for at tjekke,
at frøene er sået i den rigtige dybde
og også med den rigtige afstand.
Og det er vigtigt at gå ned og tjekke
flere gange hen over marken,
så man er sikker på,
at man får sået i den rigtige afstand og dybde.
Der har vi så dette her smarte værktøj,
hvor man kan måle afstanden mellem frøene,
men man kan også måle dybden.
På de fleste såmaskiner sidder de her stenplove,
og de er simpelthen til at skubbe sten væk,
men faktisk er de rigtig gode til at bekæmpe ukrudt.
Så sørg for at få stenplov på såmaskinen,
også selv om der ikke rigtig er sten på marken.
For så får vi lavet en god ukrudtsbekæmpelse.
Her kan vi se kammene, som stenploven har lavet.
På de kamme kan vi se, hvordan små rodspirer
af ukrudt ligger og tørrer ud.
Så har vi her selve såsporet,
hvor der har kørt to trykhjul og trykket ned,
sådan så der er godt med jord trykket rundt om frøet.
Og det ligger godt nede i jorden.
Så laver det en kam, og den kam
er rigtig god til at bruge, når vi kører og laver
blindbearbejdning med de såkaldte hockey-stave.
Så får vi ligesom kørt den kam væk
og lavet noget blindbearbejdning.