Sådan arbejder du med klima i DMS

Hej og velkommen til. I dag skal vi kigge lidt på DMS og mulighederne for at arbejde med klima i foderplanen. Og når man starter DMS op, så starter vi på denne side, og så går vi over til venstre under "Foder" og vælger "Foderplan". Nu har jeg lavet en standard foderplan, vi kan kigge på i dag, men når I kigger på jeres foderplan, så vil I her i toppen have en række forskellige fodermidler, jeres græs- og majsensilage og jeres forskellige råvarer. I kan optimere en foderration efter normale procedurer med forskellige rations-parametre, men det kommer vi ikke ind på i dag. Det, vi vil kigge på i dag, er muligheden for at påvirke nogle klimaværdier. Og hvis I så går op i toppen af skærmen under "Rationsparametre", der kan man tilføje og fjerne forskellige rationsparametre. Hvis man trykker på den (Rationsparametre), så kommer der en liste af forskellige muligheder, og hvis man bladrer helt ned i bunden af kolonnen ovre til venstre, så ligger der nederst i "opsætning" et punkt, der hedder "Klima" Hvis man trykker på det lille plus, der er til venstre for navnet, så kommer der en række forskellige parametre op under "Klima", og hvis man vil kigge på dem, så kan man vælge de enkelte ved at trykke på dem, så kan man eksempelvis få Metan i gram pr. dag, når vi kigger på foderplanen. Men i dette her tilfælde trykker vi lige på klima, og så fører vi alle parametrene over på en gang, så vi vælger ikke en specifik, men kigger lidt på dem alle sammen. Så trykker vi OK. Og hvis man så ruller lidt ned på skærmen her, så kan man se, at så er alle de her rationsparametre kommet med over. Til at starte med står der ikke nogen værdi på den. Der trykker vi her i toppen på "Beregn." Så kan vi se, at så kommer der nogle forskellige klimaværdier ud for de fleste af parametrene. Der står enkelte streger på nogle af dem. Det kommer jeg tilbage til. Men I kan se de enkelte parametre, der er forskellige måder at udtrykke, for eksempel metan bliver udtrykt i gram pr. dag, megajoule pr. dag eller i megajoule pr. kg. EKM og i procent af bruttoenergi. Det er samme det, bare udtrykt i forskellige enheder. Så kommer der forskellige forhold til klimaaftryk: Kulstof i jorden Klimaaftryk i forhold til foderdyrkning, altså hvad er klimaaftrykket på vores foderration, i form af det, vi har dyrket det for. Så står den, der hedder "Klimaaftryk dyr (metan)" CO2-ekvivalenter, så det er vores metan i gram pr. dag omregnet til CO2-ekvivalenter. Klimaaftryk for gylle. Og det betyder, at vi her regner på, hvad vores klimaaftryk i stald og lager er, altså den udskilte gylles klimaaftryk. Den næste, der kommer, hedder "Dybstrøelse", så alt efter, om man har et gylle-system eller et dybstrøelsessystem, så kan man jo vælge en af de to for at se, hvad klimaaftrykket for stald- og lagerdelen. Og de sidste, der kommer hernede, er en summering af de forskellige så den, der hedder "klimaaftryk (dyr+foder+jord+gylle), det vil sige, at det er en summering af de værdier, der ligger på den. I kilo pr. dag. Den næste, der kommer nedenunder, er det udtrykt i pr. kg. EKM i forhold til ydelsen, så det vil være nogle af de tal, I måske har set før, også hvis I får lavet klimatjek andre steder. Den sidste, der kommer, er det i stedet for gylle, så er det med dybstrøelse summeret op. Både udtrykt i kg. pr. dag og i gram pr. kg. EKM. De sidste tre, der kommer hernede, er i forhold til areal, og der kigger man jo lidt på, hvor mange kvadratmeter er det, man bruger, i forhold til den foderplan, man har. Men nu kan I se, hvis vi starter med at kigge på, hvorfor nogle ting ikke kommer med ud og ikke har en værdi, så er det fordi, at hvis vi går op i toppen, så har vi nogle fodermidler, hvor vi ikke har opgivet klimaværdierne på. Hvis man for eksempel åbner et Fodermiddel som for eksempel vårbyg her ved at dobbeltklikke på det. Så kommer vi ind på denne her side, hvor man har Rationsparametre, og hvis man så trykker heroppe i toppen på den, der hedder "Alle foderparametre", så kan man sige, at så får vi alle foderparametre listet herned ad, og hvis vi så bladrer helt ned i bunden, så kommer klimaværdierne sidst. Og her kan I se, at så ligger der klimaværdier for dyrkning, forarbejdning og så videre. For vårbyg ligger den på 522 gr. pr. kg tørstof. Der ligger noget kulstof eller klimaaftryk for kulstof i jorden, og der ligger noget arealbehov. Så for vårbyg er der tastet nogle værdier ind på alle tre parametre, og derfor er det ikke den, der er problemet. Men hvis man vælger hernede i bunden, hvor der står vårbyg, så kan man egentlig vælge alle de forskellige fodermidler, der er, og gå ind og kigge, om der er noget på alle fodermidlerne. Hvis vi nu tager den sidste hernede, som er type 3-mineralerne (tryk på alle foderparametre, og kør helt ned i bunden), så vil I kunne se, at der mangler nogle værdier for denne her, der hedder "Dyrkning", "Forarbejdning" og så videre og for den, der hedder "Klimaaftryk, kulstof i jorden og arealbehov". Så det kan man udfylde, men hvad skal man udfylde det med? Det er jo det næste spørgsmål, og der kan jeg henvise til en artikel på Landbrugsinfo, der hedder "NorFor og DMS kan beregne mælkens klimaftryk - inkl. arealbehov og kulstoflagring i jord." Og i den er der forskellige tabeller, som man kan se, hvis man har problemer med, hvad det er for værdier, man skal bruge. For eksempel her i tabel 2 er der kraftfoderblandinger og mineralblandinger kommer ikke automatisk nødvendigvis med i klimaværdi over i DMS, så her har vi nogle vejledende tal, man kan skrive ind, hvis man oplever det problem. Så det, vi stod med, var en mineralblanding, så vi skal skrive 400 i den, der hedder Klimaaftryk, dyrk., forarbejdning og transport. Og nul i de to andre. Så hvis vi går tilbage i DMS, så skriver vi 400 i Klimaaftryk, dyrkning forarbejdning og transport. og nul i Klimaaftryk, kulstof i jord. Når vi har gjort det, så kan vi trykke "gem". Og hvis vi så prøver at trykke "beregn" ( til højre i øverste banner), så kan I se, at der hvor der før var en masse streger, der er nu kommet tal. Og det vil sige, at alle fodermidlerne, der ligger heroppe, de har nu en værdi i i de tre kolonner, vi lige kiggede på under "mineraler". Og ud fra denne her foderplan, hvor vi så giver køerne noget vårbyg, noget rapsskrå, noget rapskage, soyaskrå, roepiller, kløvergræs og majsensilage. Der kan I se, at klimaaftrykket i forhold til, hvor meget til, hvor meget metan, der bliver udledt pr. dag, er de her 549 gr. pr. dag. Omsat til CO2-ækvivalenter, så kan I finde den (miderst). Klimaaftryk for dyret svarer til 13,7 kg CO2 pr. dag. Og hvis vi vil have et tal, der ligesom regnes ud: Hvad er vores klimaaftryk pr. kg. EKM, så kan vi gå ned i den, der summerer det hele og udtrykker det i pr. kg EKM, og så er det 701 gram CO2-ekvivalenter pr. EKM. for et gyllesystem og 874 for et dybstrøelsessystem. Nu skal det siges, at dette her tal, er kun for de malkende køer, da foderplanen er lavet for malkende køer. Derfor kan man sige, at nogle af de tal, vi sammenligner os med, som ofte ligger lidt højere, hvorfor er det så lavere her? Det er fordi, at det kun er de malkende, vi kigger på. Hvis man nu laver foderplanen for henholdsvis goldkøer og opdræt ved siden af, så vil man kunne lægge dem sammen og få et bedre udtryk for, hvad klimaftrykket egentlig for hele bedriften. Formålet i dag er ligesom at kigge på, hvad det er for foderplanen, og der kigger vi på de her tal. Hvis vi så gerne vil arbejde med at reducere vores klimaaftryk for eksempel. Nu vil vi gerne lave en ration, som er optimeret på et lidt lavere klimaaftryk. Så kan man vælge at krydse af her i kolonnerne ud for de forskellige parametre, så hvis det nu er metan, vi vil arbejde med, så kan man sætte et rettetegn i den, og så begynder vi at optimere efter den parameter også. Og hvis vi så går op i toppen i min- og max-grænser, så får man mulighed for at udspecificere, om der er et maksimalt, vi vil lægge i forhold til metan pr. dag. Og bare som et sjovt eksempel så kunne man så kunne man i stedet for sige, at vi vil ikke ligge på de her små 550, vi vil gerne ned på 500. Så skriver man 500 her i maks. Man kan selv sidde og fifle lidt med det for at optimere foderplanen, men i DMS er der også denne her optimeringsfunktion, så gå op her i højre hjørne og tryk "Optimér". Så ud fra disse her parametre, man har sat X ved, så begynder systemet at lave en foderplan, der opfylder de grænser, der er sat ind. Og det, I skal lægge mærke til, er jo denne her, vi nu har sat i forhold til methan, hvor vi prøver at reducere fra de her 550 gr. dag, så vi prøver at trykke optimer. Så kan I se, at så røg methan-værdien ned på de 500, så det er altså vores maks nu, så det opfyldte, det vi gerne vil. Så, hvis vi går op og kigger i forhold til de fodermidler, vi havde I før, så bider vi mærke i, at der er kommet rapsfrø i denne her ration. Lige godt et kilo, og det er fordi, at når vi fodrer med noget fedt i vores ration, så reducerer fedt vores metan, så når der kommer nogle rapsfrø ind, så har vi mindre methan . Det kunne også have været mættet fedt hernede, som kunne være kommet ind, men i dag er det rapsfrø i forhold til de priser, der er. Hvis vi så går ned og kigger, så så vi jo, at metan-værdien faldt, og hvis jeg nu lige fjerner den igen og trykker "optimér", så kommer vi tilbage til udgangspunktet, hvor vi ikke havde nogen rapsfrø, og de andre parametre. Det, vi så kan bide mærke i, er, at hvis vi tager, den der hedder "Foderdyrkning" og noterer det tal, der står her, det hedder 10,4. Og hvis vi så prøver at gøre samme øvelse - altså siger "Optimer" så vi reducerer vores methan til 500 og har fået de her 1 kilo rapsfrø ind. Så kan vi se, at vores foderdyrkning stiger lidt, men det er fordi. at foderdyrkningensværdien på rapsfrø er højere end de andre foderparametre. Så man går lidt på kompromis, når man vil reducere noget, så kan der være nogle andre ting, der stiger. Men alt i alt skulle vi forhåbentlig få et lavere klimaaftryk pr. kg. EKM, når vi fodrer med rapsfrø. Den summerede værdi kan vi se hernede, den var før godt 700, og den er så faldet til 667. Så ved at putte lidt rapsfrø ind og reducere metan-udledningen, så får vi en foderplan, der har et lidt lavere klimaaftryk. Så det kan DMS altså bruges til, hvis man vil prøve at optimere foderplanen i forhold til klimaaftryk, så kan man vælge de her forskellige rationsparamtre til og prøve at lege med optimeringsfunktionen. Nu står vi så her under "Foderkontrol" , så er vi kommet ind og kan vælge en af de foderkontroller, I har lavet. Hvis I åbner en af dem, har I tastet dem i foderregistreringer og fået lavet en foderkontrol for at se, hvordan jeres fodring nu ligger. Og hvis vi gerne vil have klimaværdier med her også, så lå det før under "Rationsparameter", så hvis vi trykker på det og tilføjer i "fjern" heroppe, så kan I se, at der er ikke nogen Klimaværdi under "Rationsparametre". Der skal I gå op i toppen og vælge "Nøgletal". I trykker på det + og - her, og så får I mulighed for at vælge klimaparametre. Det er præcis de samme, som I havde ovre i foderplansmodulet. De ligger bare ikke under "Rationsparametre", men ligger i stedet under "Nøgletal." Det var den korte introduktion til, hvordan man kan arbejde med klima i DMS, og det håber jeg kan inspirere til at lege med foderplaner, som har et lavere klimabelastning, end dem, I fodrer med i dag.