Sådan analyserer du på ydelseskontrollerne

I dag skal vi se mælkeanalyse, ydelseskontrol, som er en ny Power BI-analyse, der ligger i DMS. Det er en form for udvidelse af mælkeproduktionsopgørelsen. Mælkeproduktionsopgørelsen er statisk, det vil sige, at vi langt hen ad vejen ser på den sidste ydelseskontrol, og hvad der er sket her. Hvis vi går ind og bruger mælkeanalysen, så har vi forskellige muligheder for at se det mere dynamisk: Hvad sker der over tid. Mælkeanalysen har den opbygning, som mange af de øvrige Power BI har. Det vil sige, at vi har nogle grundoplysninger i den øverste del, og vi har ydelseskontrol de sidste fire måneder. Og det vil sige, at vi kan have op til fire ydelseskontroller, afhængigt af fordelingen har været. Vi har en indikation af noget mælkeydelse i kg EKM, hvis vi vil selektere på ydelsesniveau højt eller lavt eller på andre preferencer. Vi kan sætte en celletalsgrænse ind her midt i, og vi kan vælge vores laktationsnummer, hvis vi gerne vil se på det. Og hvis vi har en besætning med holdopdeling, så kan vi sætte holdopdeling ind. Og ovre til højre har vi nogle gennemsnit. Det er vægtede gennemsmit, hvilket vil sige, at de består af celletal i de ydelseskontroller, der indgår og samtidig er de korrigeret for mælkeydelsen. Og det er derfor, at som vi ser her, 1. kalvs har 107 i celletal og kun 97 hernede. Den vægtning gør en forskel. Som i de andre analyser kan vi vælge specifikke grupper af dyr, vi gerne vil se på. Eksempel: Nu ser vi kun på de ældre køer i august måned. Hvis vi går ned til venstre hjørne kan vi se, at vi har forskellige muligheder for at vælge emner. Vi kan vælge celletal, urea og fedtsyrer. Ofte er laktationer sammenligningsgrupper, men her vil vi fokusere på celletallet. Hvis vi ser på denne her opbygning, så har vi nede på den vandrette akse har vi dage fra kælvning og lodret har vi celletal. Så tager vi for eksempel den sidste ydelseskontrol. Og så kan vi se, hvordan fordelingen er. Det, der er godt ved denne er, at vi visuelt kan se, at vi kan lave en grænse, og de køer, som ligger over den, følger vi op på. Det kan for eksempel være at, at de kører, som ligger over 1.000.000, hvor mange af dem er kronisk inficerede, og er det nogle, vi potentielt skal gøre noget ved, eller skal vi lade dem være? Man kan se over tid, hvis vi vælger alle ydelseskontrollerne til, så er der mulighed for at se over tid, og det, der er interessant her er, at vi kan se på nogle specifikke dyr, og så kan vi se på en udvikling. Det interessante er, at denne her ko har tre ydelseskontrolleringer, og den er stille og roligt steget i celletal. Og så igen styringsmæssigt er det en ko, vi skal gå ind og forholde os til. Det skal vi altid, men vi kan træffe den beslutning, at vi ikke skal gøre noget. Og vi kan træffe den beslutning at lave en CMT-test og tage en mælkeprøve for at se, om det er en ko, vi skal gøre noget ved. Igen skal vi se rigtig meget på dag for kælvning, og som vi kan se her, er den ko 350 dage fra kælvning eller mere, så det kan være en ko, der potentielt skal goldes. Så vælger vi vores ydelseskontroller fra igen, så vi ser på hele perioden fra august til november. Og så kan vi igen se, hvordan det ser ud. Her vil jeg rigtig gerne fokusere på vores 1. kalvskøer, som vi selvfølgelig betragter som rigtig vigtige. Så siger vi, at vi har en grænse på 150.000, og de 1. kalvskøer, vi har liggende over i denne besætning, dem beslutter vi at følge op på. Så her er vi relativt tæt på kælvning, hvor vi har køer liggende her omkring 500.000. 47 dage fra kælvning og et celletal på 400.000. Det er helt klart nogle køer, vi vil følge op på. Det er klart, at hvis vi vælger laktationsnumre, der er højere, så vil vi få en større spredning, og vi vil få flere køer, som ligger højere i celletal. Men igen - utroligt vigtigt - at have fokus på de her 1. kalvskøer, og træf en aktiv beslutning ud fra deres celletal og dage fra kælvning - er der nogle køer, vi skal følge op på? I givet fald, hvordan skal vi følge op? Så man kan sige, opsummering af det, der hedder mælkeanalyse, ydelseskontrol: Celletal er dynamisk, vi kan få et overblik over udviklingen i celletal på køerne. Vi kan meget nemt visuelt få et overblik ved at sætte en grænse ind og se på køer over et bestemt niveau, følger vi op på, så vi ikke skal sidde og sortere dem i ydelseskontrollen, eller i vores celletalsliste efter dage fra kælvning.