Det er enormt vigtigt for os,
at vi i fremtiden har nogle afgrøder,
der er tilpasset det klima, vi går i møde.
Jeg tror, de fleste er klar over,
at vi ser flere og flere udsving på klimaet,
derfor er det rigtig godt,
at vi har et anlæg som dette her,
hvor vi kan udvælge den slags sorter.
Vi står her i det, vi kalder Radimax-anlægget,
og det er et anlæg, vi har udviklet og bygget
til at kunne måle rodvækst på rigtig mange sorter
eller genotyper i samarbejde med planteforædlerne.
Den vigtigste måling, vi laver, er det, I kan se her:
Alle de rør, som kommer ud, som kommer
ud i siden af anlægget er det,
vi kalder mini-Rhizotron-rør
men det er bare nogle gennemsigtige plastikrør,
som går på skrå ned i jorden,
og når planternes rødder så gror,
vil nogle af rødderne ramme ind i de plastikrør,
og så kan vi så med apparatet
filme, optage og måle rodvæksten.
Det er telte, som vi kan køre ind
over anlægget og væk igen.
Og det er fordi, at vi har fra starten gerne
ville kunne måle planternes reaktion på tørkestress
og deres evne til at udnytte vand,
som ligger dybere i jorden.
Det kan somme tider være svært i Danmark:
Nogle år er det tørt, og andre år
regner det nærmest hele tiden.
For at kunne styre planternes tørke-stress
har vi disse telte, som vi kan køre hen over
planterne og dermed sørge for,
at der bliver mangel på vand
i bedene, hvor vi måler,
og kan lave den tørkestress,
som I kan se græsserne lige nu.
Og så kan vi rulle teltene tilbage
om efteråret og vinteren, så jorden
bliver fugtet op på naturligvis
og klar til næste års forsøg.
Noget af det første, vi lærte,
var noget om, hvor store forskelle, der er
i mellem de forskellige græs-arter,
og hvordan rodvæksten er på plænegræsser
i forhold til fodergræsser.
De fleste går og tror, at plænegræsser,
hvis man klipper dem tit, så gror de ikke særligt dybt,
men faktisk groede de lige så dybt
som fodergræsser af samme art.
Vi har også fundet, at der er betydelig forskel
imellem genoptyperne i, hvor dybt de gror
ned i jorden og også ved, at forædlere
og vores samarbejdspartnere fra Aarhus Universitet
har kigget på genetikken bag ved,
og så har vi kunnet finde nogle sammenhænge
mellem plantegenetikken, og hvor dybt rødderne gror.
Så det kan bruges aktivt i forædlingen.
Nu er det specielt her, at vi kan måle
rødder på så mange plantelinjer, det er der ikke
rigtig andre steder, man kan.
Og så alligevel vil jeg sige, at det ikke
er den vigtigste måling.
Det, man som landmand har brug for,
er ikke om rødderne gror en eller to meter.
Det vigtige er, at de rent faktisk tager
vand og kvælstof dernedefra,
og det måler vi her på den måde,
at vi har sådan nogle drypvands-slanger,
som ligger i jorden i de forskellige dybder,
jo længere vi kommer ind i anlægget.
Og med dem, kan vi tilføre vand i de dybder,
men vi kan også tilsætte det vand nogle sporstoffer,
så vi kan måle, hvad der faktisk bliver optaget.
Og det er noget af det, vi arbejder med nu,
at vi tilfører vand og et kvælstof 15-isotop,
så vi kan måle på kvælstofoptagelsen
fra den dybde, og vi bruger også tungt vand,
hvor vi med et brint-isotop kan måle på,
om det vand, vi har tilført i den dybde
også bliver optaget.
Vi har ikke færdige resultater på græsserne endnu,
men vi har de første færdige resultater
på hveden, og der kan vi faktisk finde
en rimelig sammenhæng imellem det,
vi måler på rødderne, og så de optag, vi måler
på vand og kvælstof nede fra de jorddybder.
