Allan V. Pedersen om sygestier til bedre so-overlevelse

Vi har valgt den her model sygesti, den gang vi skulle projektere det, fordi den skulle være i nærheden af, hvor den skulle bruges, så vi ikke skulle drive rundt med vores søer. Det skulle være nemt at handle når man så en so, der skulle ud. Så den ligger centralt placeret her. Vi har prøvet at lave en kumme, hvor der er noget dybstrøelse i, så de ligger på en halmmåtte. Det kunne godt have været lavet bedre for den er svær at holde drænet. Så der skal utrolig meget strøelse i. Ulempen er, når man skal have muget ud Jamen, så er der en del håndarbejde, da den ligger, som den ligger her. Men funktionen er god. Skulle vi lave noget anderledes i dag Så ved vi jo nok vælge at lave en dybstrøelseskumme hvor der er noget mere dybstrøelse, og som man kan man tømme udefra med noget maskinelt så det er nemmere. Men det er stadig skønt at have sygestierne centralt placeret. Ved hver sygesti laver vi en sygejournal hvor vi skriver so-nr. op, hvornår den er sat ind, hvordan den havde det, om den er blevet behandlet, hvornår der skal ske noget igen, hvem der har ansvaret for, at der på en bestemt dato skal ske noget igen med soen. Vi har lamineret et billede med, hvordan en sygesti skal se ud, så man har et visuelt billede af hvad der er optimalt i stien. Her har vi så prøvet at placere en gummimåtte på spaltegulvet, i håbet om, at det så er mere tørt og nemmere at holde ved lige sådan at det altid er indbydende. Umiddelbart så tror jeg ikke, at der er ulemper. Nu er det jo relativt nyt så tid må vise, om søerne klarer sig bedre eller dårligere i den her type sygesti i forhold til de andre, vi har haft.