Hver morgen og aften giver
vi grisene dette foder.
Det er en groftmalede blanding af byg
og hvede, som grisene får på gulvet.
Joachim: Så der er ingen
mineraler eller noget som helst i?
Nej, og det er jo for at stabilisere maverne på grisene.
Joachim: Og gør du det fra dag nul?
Ja, det gør jeg.
Grisene får foderet ind på gulvet. De kan godt lide det.
Den første uge, gør vi meget ud af,
at grisene skal vænne sig til foderet,
når de går fra mælken i farestalden til foderet.
Og så er det vigtigt,
at vi passer på dem, fordi de er jo sarte i maverne.
Så det gælder også om ikke at fodre dem overdrevent, så de får ondt i maverne.
Joachim: De vejehold, vi lavede hos jer hver 14. dag, viser,
at de ikke vokser lige så hurtigt, som de gjorde i starten.
De bliver holdt lidt tilbage i foder. Det gøres for at beskytte dem?
Ja.
Det er kun den første uge, og hvis de klarer den godt,
så kører det bare resten
af tiden. Så den første uge er
det vigtigste at koncentrere sig om.
Joachim: Man kan også se, at hvis de kommer godt igennem uden
at have en masse
forstyrrelser i tarmene såsom diarré,
så er der også potentiale til at
vokse de næste mange uger.
Vi kan se i den første uge
efter vi har sluppet zinken, at der
vokser de faktisk kun 50 gram om dagen.
Og det er jo ikke ret meget. Men vi har
ikke nogle grise, som falder fra
og dør. Grisene trives.
Man kan se hvordan grisene er pæne,
selvom de har lidt diarré.
De er på andendagen af behandlingen i dag.
- Det har også haft en god effekt, kan man sige.
- Ja, det har det.
- Hvad behandler du med?
- Det hedder Neomay.
De får det i tre dage,
og det får de blandet op
i kryberne derovre med en smule
mælk i, så de godt kan lide det.
Ja, det er jo ligesom medicin. Det kender
vi jo godt selv. Det kan jo godt
være rigtig bittert.
- Det er ligesom en tur til tandlægen.
Så vi giver lige noget
mælk i. Så slubrer de det i sig.
Hvad gør du så med foderkryberen?
Der er ikke ret meget tilbage.
Grisene får foder fire gange dagligt,
og vi holder dem som sagt
tilbage for ikke at provokere maverne
unødigt på dem.
De får en blanding af
tørfoder, der bliver
blandet op med vand til sidst.
I starten, når vi fravænner
dem, så er det på ren tørfoder.
Og det er simpelthen det, de er
de vant til fra farestalden af.
Så der er noget genkendelighed i det.
Men nu kan I se her, hvordan de æder.
-Det er meget, meget tydeligt.
-De kan jo godt lide at spise i flok.
Ja, det kan grise godt lide.
Foderanlægget kørte klokken ni,
og det kører så igen klokken tre.
Og så bliver de fravænnet
om fredagen. Når vi så kommer
helt til torsdagen efter,
så kommer de på ad libitum
fodring, og så bliver de spurgt,
om de vil have foder otte gange
i døgnet.
- Så det sidder en censor i krybben og holder øje med?
- Ja. Hvis det skal forklares,
så når de får ad
libitum, får de vådfoder.
Og når der er vand imellem
disse to, så melder den
fuld, og så får de ikke mere foder.
Og det er jo et specielt vådfodersystem, fordi den blander
faktisk foderet lige ved siden af.
Det er jo ikke mere end fem meter herfra.
Det har ikke stået i flere
timer i et kar, og er blevet blandet.
Nu befinder vi os ikke i en stald med en fordeler,
men det bliver faktisk
blandet tørret ud.
Der bliver tilsat vand i rørene.
Og der har været udfordringer med at få mængden af vand langt nok ned?
Ja. Og det er også en af grundene til,
at vi kører restriktiv, for så ved vi,
at den skal fodre
samtidig i de her seks stier.
Og så kan jeg gå længere ned i mængden,
og så bliver
blandingssikkerheden optimal, så vi får mineraler med,
