En af bekymringerne for nogen,
det er at miste det avlsarbejde og den besætning,
man har arbejdet på i mange år.
Hvordan greb du det an?
Vi startede ud med ca. 20% af kalvene,
der skulle være krydsningskøer, og derefter gik vi op på 50%.
Efter de første kvier havde kælvet, og vi havde set, hvad de ydede,
og hvad de kunne holde til, så gik vi all in på det.
Netop fordi vi kunne komme tilbage forholdsvis hurtigt,
hvis ikke det passede ind i vores system.
Og hvilket krydsningssystem har du valgt at bruge?
Det er rotationskrydsning med Montbeliard, VikingRed og Holstein.
Og hvordan har de klaret sig?
De har klaret sig godt.
Vi har ikke været nødt til at slagte nogle køer endnu.
Der er måske 20 køer, der malker nu, og dem, der er med
i krydsningsopgørelsen, de ligger 200 kg over de øvrige Holstein-køer.
Og jeg havde været godt tilfreds, hvis de bare havde holdt ydelsen.
Celletallene er ca. en tredjedel af, hvad Holstein-køerne har i samme periode.
Og det havde jeg ikke nogle forventninger om, at det skulle være bedre.
Havde du nogle bekymringer med hensyn til enkel-egenskaber hos køerne?
Der var lidt på temperamentet, for det er det, man hører tit. Men der har overhovedet ikke været noget at komme efter.
Når kvierne får græs om sommeren, så er det typisk Montbeliard-kvierne,
der kommer først hen til os og vil snakkes med.
Og så bliver jeg nødt til at spørge dig,
om der er nogle egenskaber, hvor de har skuffet dig?
Nej, det er der ikke.
Som jeg forstår det, så har du en interesse for renavl.
Hvordan har du valgt at kombinere det med at have en krydsningsbesætning?
Jeg sidder i bestyrelsen i den lokale avlsforening for Holstein
og plejer min interesse den vej rundt.
Hvordan er det blevet modtaget,
at du har valgt at bruge krydsning?
Der har ikke været nogen, der har kigget skævt til det.
Der er ikke blevet stillet nogle spørgsmål.
