Vi er kommet til Lolland.
Vi kigger på klima frø-forsøg.
Dette her forsøg går i al sin enkelthed på,
at undersøge, om vi ved at anvende
nitrifikationshæmmere kan holde
på noget af det kvælstof,
som en hvidkløverafgrøde
står og frigiver til den følgende afgrøde.
Det, der er sket her i forsøget er,
der har været en hvidkløverafgrøde her.
Den er der høstet frø på.
Efter, at der er høstet frø,
er der tilført nitrifikationshæmmere.
Efter det er der sået en vinterhvede
med to forskellige såtidspunkter.
Vi har et tidligt såtidspunkt,
og som man kan se, er hveden allerede kommet op.
Og så har vi et sent såtidspunkt, som
er sået for en uges tid siden,
og det er ikke kommet op endnu.
Til at finde ud af, hvad der sker med
det her kvælstof, hvor der er tilført
nitrifikationshæmmere,
er der nedgravet sugeceller i hele forsøget.
Under hver parcel ligger en sugecelle,
som opsamler det vand,
der strømmer igennem forsøget.
De sugeceller i de skabe,
som står langs forsøgsmarken,
og der kan vandprøverne tages ud fra.
Dermed kan man i hvert enkelt parcel se,
hvor højt kvælstofniveauet er.
Og om der er nogen forskel
på de led, der har fået tildelt nitrifikationshæmmere
i forhold til de led, som ikke har.
Derved kan vi se, om vi kan holde
på noget af det her kvælstof,
som hvidkløveren frigiver.
Forsøget her skal ligge i to år,
hvor dette så er det første,
og det er lige etableret.
Og det vil sige, at vi har sået denne her hvede,
og vi tager vandprøver ud hele efteråret 2022.
Og det gør vi hen over vinteren,
og i foråret 23 helt frem til høst af hveden.
Når hveden så er høstet,
bliver der i de samme parceller
sået en efterafgrøde.
Og i den efterafgrøde
bliver der også målt kvælstofudvaskning.
Det vil sige, at vi tager prøver
i efterafgrøden hen over efteråret 23.
og i foråret 24.
Så forsøget her slutter
i virkeligheden først, når vi har kørt
en hel hvede- og en efterafgrøde igennem.
