I et nyt projekt ser vi på mulighederne for at etablere fordøjelighedsfaciliteter.
Vi kunne godt tænke os at måle både nye og velkendte fodermidler.
I den forbindelse har vi været på besøg hos professor Hans
Henrik Stein fra University of Illinois, for at indsamle erfaringer og inspiration,
så vi kan etablere fordøjelighedsfaciliteter hos SEGES.
Hej, jeg hedder Hans Henrik Stein. Jeg er professor i ernæring her på University of Illinois i USA. Jeg har været professor i godt og vel 20 år her i USA.
Det vi fokuserer på i vores forskningsprogram,
det er først og fremmest, det vi kalder fodermiddelvurdering.
Vi mener, at fodermiddelvurdering er noget, der er meget vigtigt,
for man kan ikke lave foderblandinger uden fodermidler,
og foderet det udgør, som vi ved, omkring 70%
af de variable omkostninger, og sommetider lidt mere end det.
Så det er selvfølgelig vigtigt, at vi forstår, hvad det er vi putter ind i de foderblandinger,
og det kan vi kun forstå, når vi ved lige nøjagtig, hvad
værdien er af de fodermidler, vi bruger.
Når vi bruger ordet fodermiddelvurdering, så omfatter det en tre-fire
forskellige steps, som vi går igennem for at vurdere fodermidlerne.
Det første step er, at vi analyserer fodermidlerne, så vi ved
hvad næringsstofferne er i fodermidlerne.
Hvor mange proteiner har vi? Hvor mange aminosyrer har vi?
Hvor meget fosfor har vi, osv.?
Vi skal også vide, om der er nogle antinotionelle faktorer
i fodermidlerne, sommetider skal vi også analysere dem.
Når vi har den analyse, så skal vi vide, hvordan grisene kan
fordøje de næringsstoffer der er i fodermidlerne,
så vi måler fordøjeligheden af aminosyrer, fosfor, calcium,
sommetider fordøjeligheden af fiber, energi osv.
Når vi har det, så kan vi vurdere, hvor mange gram eller hvor
mange procent af fordøjelige aminosyrer, fosfor, osv. vi har i fodermidlet.
Det er de værdier, vi bruger, når vi skal optimere foderblandingen.
Vi optimerer foderblandingen baseret på værdier fra fordøjelige næringsstoffer.
Vi måler fordøjeligheden af næringsstoffer. Vi har forskellige
modeller til det. Vi måler enten det, vi kalder totalfordøjelighed.
Der opsamler vi fæcesprøver, og urin sommetider, hvis vi skal vide det.
Sommetider har vi kun det, der hedder ilealfordøjelighed,
det vil sige vi måler, hvad fordøjeligheden er i tyndtarmen af grisene.
Vi bruger de værdier, som sagt, i fodermiddelvurderingen.
Når vi har de værdier, så kan vi begynde at formulere blandinger
til grisene, og vi kan prøve at inkludere fodermidlerne i foderblandingerne.
Så kan vi vurdere, om vi kan bruge 10, 20, 30 eller 40% af et givent
fodermiddel i blandingerne, uden at det påvirker produktionsresultaterne negativt.
Sommetider er det også nødvendigt, at vi kigger på slagtesiden.
Vi tager slagtesvinene og undersøger, hvordan det
pågældende fodermiddel, påvirker kvaliteten af slagtekroppen.
Det er det, som vi overordnet kalder fodermiddelvurderingen. Vi har de fire steps;
analysen, fordøjelighederne, produktionsresultaterne og sommetider kødkvaliteten.
Samlet giver det os de værdier, vi har behov for
at bruge, når vi skal formulere blandinger til grisene,
og det giver os den viden der er nødvendig,
for at vi kan få de mest optimale blandinger formuleret.
Hele det arbejde omkring fodermiddelvurderingen er enormt spændende,
og det er noget, som vi er meget begejstrede for i vores gruppe,
og det er noget, som er meget, meget vigtigt.
Derfor er vi selvfølgelig glade for, at vi får lov til at arbejde med det.
