Økonomi med flere ben - portræt af Svend Amstrup Jensen

Svend Amstrup Jensen har et landbrug, der engagerer sig med mere fire driftsgrene. Hans drift spænder over blandt andet kalve, grise, biogas og planteproduktion.

Hør mere til Svends historie og hvilke fordele og udfordringer, han oplever ved sin model.

Videoen er produceret med støtte fra Promilleafgiftsfonden.

View transcript

Vi synes, at det er en stor styrke at have flere ben at stå på. Jeg er ikke en landmand, der er helt vildt nørdet på grise, og jeg er ikke helt vildt nørdet på maskiner. Jeg kan godt lide, at der er gang i flere ting. Det gør sig også gældende på vores landbrug, det her med at have flere ben at stå på. Fordi grisekød og kalvekød det følges ikke altid konjunkturmæssigt ad. Det gør jo, at når der er noget, der er dårligt, så er der måske noget andet, der holder det oppe. Vores landbrug består af fire driftsgrene. Vi har slagtesvineproduktionen, hvor vi laver 37.000 slagtesvin. Så har vi vores slagtekalveproduktion, hvor vi har slagtekalve i dag på to ejendomme, hvor vi laver 1400-1500 slagtekalve. Så har vi vores planteavl, som består af 900 hektar planteavl. Så har vi vores fjerde ben, det er et biogasanlæg, som vi er med i sammen med 70 andre landmænd her i området. De ting vi kaster os ud i, der plejer vi også at rådføre os med nogle folk, vi synes er dygtige på det område og lytte til, hvad de siger vi skal gøre og så følger vi det. Vi satte os også nogle krav, hvad vi rent indtjeningsmæssigt kunne hente ved at gøre det, for vi måtte ikke kaste os ud i noget, som bagefter gjorde at vi tabte penge på de andre driftsgrene, som vi havde i forvejen. Det var vi meget beviste om. Da vi lavede det største ryk dengang og gik i gang med kalve, der var det vigtigt at have en bank, der også troede på, at vi kunne finde ud af det og ville låne os nogle penge til det. Der har været en rigtig god opbakning og dialog til det hele vejen igennem. Så har vi haft nogle rådgivere, som vi synes var skarpe på de områder, som kunne hjælpe med at komme med de beregninger, der skulle bruges for at give os den fornødne tiltro, til om vi skulle gå i den retning. Så vi ikke bare beroede på mavefornemmelser, om det vi kastede os ud i. Man skal også gøre sig bevidst om, at det kan være en risikofaktor, hvis man kaster sig ud i noget, som bliver en klods for det andet, fordi du nu mister fokus. Det skal være fordi man synes, at man har den ledelsesmæssige kapacitet til at kunne favne flere grene, før at det kan blive en robusthed. Det gør måske også, at man aldrig lige peaker og rammer de helt vanvittige højkonjunkturer, men man rammer til gengæld heller ikke bunden, når alting er sort, fordi så er der nogle forskellige andre ting, der præsterer og kan holde det andet oppe.