Virksomhedsledelse
Jagten på bæredygtighed - Afsnit 3
Jagten på bæredygtighed er en ny banebrydende tv-serie, som følger 3 landmænd i deres jagt på bæredygtige landbrugsbedrifter.
De 3 landmænd er:
• Jakob Bladt, griseproducent fra Kegnæs
• Vibeke Søndergaard Jørgensen, mælkeproducent fra Mors
• Anders Peter Jensen, kalveproducent fra Vendsyssel
I afsnit 3 følger vi med, når Anders Peter arbejder for at blive selvforsynende med foder til sine kalve, når Jakob holder mandagsmøde med sin medarbejdere, og når Vibeke får besøg af 2 konsulenter, som skal hjælpe hende til at blive en bedre leder.
I Jagten på bæredygtighed får seeren et underholdende og inspirerende bud på, hvad begrebet bæredygtighed egentlig indeholder ude i hverdagen hos de danske landmænd.
Deltagerne er helt almindelig danske landmænd, der har ambitionen om at gøre en forskel – for sig selv, dyrene, miljøet og klimaet. Og de har åbnet dørene for et tv-hold, så du kan blive inspireret til, hvordan du tager skridt i en bæredygtig retning.
Landmændenes tiltag bliver i tv-serien kommenteret og vurderet af to dommere, der til sidst i hvert afsnit kårer en vinder. De to dommere er:
• Jakob Lave, direktør for bæredygtig forretningsudvikling, DLG
• Pernille Stenstrup, landbrugsdirektør, Danske Bank