Så er vi kommet til Falster på en kold,
men flot januardag.
Vi er nede og kigge strandsvingelforsøg,
græsukrudtsforsøg i strandsvingel.
Det, som det her forsøg i sin enkelhed går ud på,
det er, at vi vil se, om vi kan tillade os
at bruge noget Kerb langt tidligere,
end vi i virkeligheden gør i strandsvingel.
Det er jo sådan, at vi har en mindre anvendelse,
hvor vi må bruge Kerb i bl.a. strandsvingel,
men vi bruger den helt hen i slutningen af februar måned.
Det der er lidt problematisk med det er,
at har vi varme efterår og varme vintre,
så har græsukrudtet fået så meget størrelse,
at når vi kommer med de relativt små doseringer Kerb,
som vi kan tillade os at bruge hen i februar måned,
så er græsukrudtet blevet for stort i mellemtiden.
Derfor prøver vi i det her forsøg at køre
med nogle lave doseringer,
men på et langt tidligere tidspunkt.
Vi er ude og sprøjte her omkring den 1. november,
og vi kører med henholdsvis 0,1 og 0,12 og 0,15 og 0,2 ltr Kerb/ha.
Altså igen udsprøjtet lige omkring 1. november.
I denne her forsøgsserie har vi fire forsøg i det hele.
Vi laver forsøgene i strandsvingel,
og vi laver dem i rajgræs.
I strandsvingel laver vi det i fodertype,
som er den type, vi står i her,
og vi laver det i en plænetype.
Lige sådan for rajgræssets vedkommende laver vi det
i henholdsvis fodertype og plænetype.
Grunden til, at vi vil prøve i begge typer er,
at der kan være en forskel i tålsomheden inden for arten,
om det er fodertype eller plænetype.
Kan der være en forskel i tålsomhed overfor Kerb?
Så derfor prøver vi at dække af og sige,
at vi vil prøve dem i begge typer i to af afgrøderne,
og så får nogle resultater derfra.
Det er et spændende forsøg, og lykkes vi med det her,
så er det jo muligt, at vi skal ud og prøve
at søge noget mindre anvendelse på Kerb
brugt på det tidlige tidspunkt.
Men det er vi nødt til at have nogle resultater på forsøget,
før vi kan gå i krig med.
Så vi er spændt og venter på,
at vi får høstet det her.
Det skal nok blive godt.
