Nogle få timer om dagen ser ud til at have en betydelig effekt.
Hvis man kan gøre en forskel, så er det da alletiders.
10 og 30 procent.
Så det er virkelig spændende at være med til.
Hvor meget metan udskiller køerne, når de bliver fodret på stald, -
- og hvor meget metan udskiller de, når de også får et tilbud om at gå ud og græsse af.
Det er en af mulighederne for at finde ud af, om der er noget i afgræsning og metan.
Jeg håber, at vi kan hente nogle pæne procentdele af udledningen på den måde her.
Inde i stalden har vi en metanmåler, som er et udstyr, hvor køerne bliver lokket ind ved at få noget kraftfoder.
Mens de står og æder kraftfoder, så udånder de også noget luft.
Den udåndingsluft indeholder jo blandt andet metan.
Så får vi kvantificeret, hvad udskiller køerne af metan her på bedriften.
Både når de er inde på fuldfoderation, men også når de går ude og græsser.
Man kan gøre sit til, at vi kan finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre.
Hvis man kan gøre en forskel, så er det alletiders.
De største procentreduktioner, jeg har set, er fra nogle hollandske studier,
hvor man snakker om 30 procent reduktion ved døgnafgræsning.
Lidt afhængig af, om vi snakker om køer, der er på græs i dagtimerne eller hele døgnet,
så kan vi forvente mellem 10 og 30 procent.
Også afgræsning, som kun er nogle få timer om dagen, ser ud til at have en betydelig effekt på metanudskillelsen fra køerne.
Det overordnede mål med projektet er at dokumentere de forskellige virkemidler.
Hvordan virker de ude i kommercielle og praktiske besætninger?
Og i sidste ende give mælkeproducenten en form for virkemiddelkatalog.
Hvordan har de forskellige tiltag som fedt, foderadditiver eller afgræsningsstrategier påvirket metanudskillelsen hos køerne i en række besætninger?
På den baggrund håber vi, at landmanden får den information, der skal til at sige,
at hvis jeg gør det her tiltag, så kan det reducere med så meget.
Hvis jeg gør et andet tiltag, så kan det reducere med så meget.
Det er det overordnede formål med projektet.
