Landmand: Derfor er jeg med i biokul-projekt

En del af den teknologi, som vi har store forhåbninger til, det er jo Biokul. Det er en af de helt store stykker værktøj, som skal hjælpe dansk landbrug med at komme i mål i forhold til de klimakrav og mål, som vi først og fremmest selv har sat. Biokul er jo, som jeg har forstået det, i den verden, jeg kommer fra, der er biokul et restprodukt af biogasprocessen. Og det er jo så den der gyldefiber, som kommer ud af selve processen med biogas, som så bliver tørret og opvarmet, og derved så får du noget kul i sidste ende. Det biokul, det er jo så det, der er grund for, at man har bundet den her CO2 i jorden i op til en hulens masse år. Herigennem, så er det jo muligt For OS at binde og optage en hel del af den CO2. Så vidt jeg har læst mig frem til, så skulle det gerne være med til at opbygge kulstof i jorden. Vi har en hel del forhenværende lavbundsjord på vores arealer. Der har vi jo slidt på kulstoffet, og det er jo ikke af ond mening. Det er jo simpelthen bare det, der har været agendan dengang. Det var, at vi skulle få opdyrket landet og producere nogle fødevarer. Vi skulle dræne, harve, pløje og grave grøfter. Det har vi jo slidt og slæbt med. Agendan er jo stadig, at vi skal producere en masse fødevarer, fordi det er der brug for, men vi skal selvfølgelig gøre det på så klog en måde, som vi nu engang kan. Så kan vi få opbygget kulstof. Så kunne det jo være en god historie. Ikke kun for mig, men også til fremtidige generationer.