Fremtidens farestier i Danmark
og i Europa er til løse søer,
og derfor står vi i dag ved Go-gris I/S, som har indrettet farestier
til løse søer og taget i brug for et års tid siden.
Det vi ser her,
er en sti, hvor der er vinger,
altså bokse til soen,
når den fare, for at
reducere pattegrise
dødeligheden, og så bliver soen sluppet løs.
Det betyder, at mens soen er i boksen,
gøder den i et område af stien,
og når soen er løs, så kan den bevæge
sig rundt, og så gøder den ofte et andet
område af stien. Derfor har vi en drænet
sti, så vi kan opnå en god
hygiejne, hvilket er godt for grisenes
sundhed. Men det giver også alt andet
lige en større gylle overflade, og det er
vi egentlig ikke interesseret i.
Så hvordan håndterer vi det, Stine?
Vi er kommet med tre løsninger,
som er indrettet alt
efter soens gødeadfærd,
så vi tester henholdsvis
lige opdelt linespil, linespil med
skrå kummer og gylle tragte. Vi måler
ammoniak, metan og luftemission,
og ser allerede nu nogle rigtig lovende resultater.
Jeg står her, hvor vi har opdelt
linespil med skrå kummesider.
Her har vi i stiens dybde, to linespil kørende.
Vi har sat skrå krumme vægge på,
således, at vi får et reduceret
overfladeareal,
og så har vi her den
yderste streng, der har vi ligesom med
alt opsamling i den
periode, hvor soen står i boks,
hvor den inderste linespil opsamler
gyllen i den periode, hvor hun er
fri og vender sig i stien.
Tanken med de skrå
sider er, at vi reducerer
overfladearealet og på den
måde rammer ammoniakemissionen,
hvor linespillet, som laver hyppig udslusning,
har en effekt på metanen.
Her er vi så rykket ind i den lidt
mere klassisk linespil
sektion. Her har vi ikke skrå vægge,
men en ganske konventionel gyllekumme,
som dog er delt op på midten.
Så vi har igen et linespil
i den nederste del af stien og et linespil i den inderste del af stien.
Så igen samme princip som,
når vi i soens boksperiode
samler gyllen op i det
yderste del i det yderste linespil,
og i den anden periode hvor soen
går fri, der har vi så i stedet
for opsamlingen inde
i det inderste linespil.
Grunden til at vi ikke
har lavet skrå sider i denne her
er, at vi vil se hvad effekten
på ammoniakemissionen ved at
have skrå sider kontra ikke at have skrå sider.
Herinde i sektionen med tragtene,
har vi i hver stistrække, to
rækker tragte ned igennem sektionen.
Der er et rør
i hver tragt, og de er
forbundet af et samlerør nede i bunden, som kan
sluses ud via et automatisk
spjæld.
Fordelen ved tragten er, at vi reducerer
overfladearealet på gyllen.
Derfor får vi en reduktion
af ammoniakemissionen.
Vi kan også fjerne
gyllen herindefra hyppigere,
fordi vi samler det op på et mindre areal.
Det, vi har set ved Go-Gris I/S i dag,
er et produktionssystem, hvor vi har
mulighed for både at
opnå en høj velfærd og så en lav
miljøbelastning. Jamen, vi har
været i gang med målinger
i et halvt års tid nu, og for alle
tre systemer ser det faktisk rigtig
lovende ud. Vi har
høje reduktioner på både
metan og ammoniak, så jeg er
meget spændt på at køre
projektet færdig. Og så tror
jeg på, at vi, når vi er færdige,
har nogle rigtig gode løsninger til
fremtiden.
