Kulstofrige lavbundsjorder 2024: Hvad ved vi egentlig?

Debatten om de kulstofrige lavbundsjorder er intens. Her kan du se, at SEGES Innovation og vores samarbejdspartnere prioriterer at dele den nyeste viden om disse arealer. Det gør vi eksempelvis gennem interessentmøder, som det vi netop har afholdt i TargWET-projektet.

Lyt en podcast her, hvor Mogens Greve, Aarhus Universitet, forklarer hvorfor det haster sådan med at udtage jorderne, og hvordan digitale tørvekort kan give et mere præcist beslutningsgrundlag for lavbundsjordernes fremtid.

View transcript

Klimadebatten omkring landbruget og deres biologiske processer fylder jo rigtig meget omkring en mælkeproduktion. Og en mælkeproduktion, der ligger i et område, hvor en god tredjedel af vores jord er lavbundsjord. Så ja, den belaster min tankevirksomhed temmelig meget. Kulstofrige lavbundsjorder. Et af de varmeste emner i klimadebatten, hvor en række komplekse forhold debatteres flittigt. Hvor store drivhusgasemissioner er der egentlig fra disse arealer? Kan de dyrkes i mindre grad, eller bør de slet ikke dyrkes? Og skal vi gå efter også at løse biodiversitetskrisen på disse arealer? Ved eksempelvis at sætte græssende dyr på dem. Hvis der skal løses flere af samfundets kriser på de her arealer, at man også skal tage hensyn til biodiversiteten, jamen så er man nødt til at tænke det ind med det samme. Og snakke om de her ting fra starten af. ...og sige til lodsejerne, at nogle arealer har bedst af at blive høstet med biomasse, andre de skal afgræsses for at opnå de største synergier i det. Det har vi ikke gjort indtil nu, men det er faktisk noget lodsejerne efterspørger: Hvad er det vi skal se på i fremtiden? En anden udfordring er at blive enige om rammeaftaler og vilkår for udtagningen, og hvem skal egentlig eje jordene, når de er udtaget? Og hvad betyder det, at klimaet ændrer sig? Og jordene bliver vådere, mens debatten og de politiske processer er i gang? Aarhus Universitet, SEGES Innovation og vores øvrige forskningssamarbejdspartnere har det først og fremmest som mål at vidensdele på selve forskningen, så vi vender og kender hver er en fiber i tørvejorden og dens betydning for klimaet. Og ved jævnligt at samle landmænd, rådgivere, forskere, interesseorganisationer og politikere og myndigheder, skaber vi en bedre forståelse for dilemmaerne i forbindelse med vådlægning af de kulstofrige lavbundsjorder i landbrugsmæssig sammenhæng. TargWet er et af de interessentmøder, hvor vi deler den nyeste viden om netop disse arealer. Og det sætter os i stand til at komme med et kvalificeret svar, når nogen spørger os om effektive løsninger på landbrugets styring af klimagas- emissionerne fra lavbundsjorderne. Mange af lodsejerne melder sig klar til at bidrage til udtagningsprocessen, men de har også forventninger om at få noget igen. Hvis det skal lykkes projektet, så skal vi have en jordfordeling og en erstatningsjord ikke mindst. Og det bliver en kæmpe udfordring i et område, hvor der har været en stor strukturel udvikling af landbruget i 30-40 år, hvor det virkelig er gået stærkt. Så derfor er det nogle store virksomheder, som skal rykke lidt rundt på sig. Og jeg tror, det kommer til at kræve, hvis vi skal lykkes som landbrug med den her opgave, at vi som landmænd i lokalområdet søger sammen og lægger en strategisk plan på en positiv måde hvordan vi kan se, at vi kan komme ud af sådan et projekt her. I teksten til denne video kan du trykke dig videre til en podcast, hvor Mogens Greve, som er professor i jordfysik ved Aarhus Universitet, fortæller om arbejdet med at udvikle nogle digitale tørve- og lavbundskort, som skal denne basis for en endnu større viden om disse arealer og deres emissioner.