Natur og vandmiljø
Vådområde ved Grydsbæk viser vejen
Ved Grydsbæk i Lemvig Kommune er et nyt vådområde skabt for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til det lokale vandmiljø.
Projektet kombinerer genslyngning af vandløbet, afskæring af dræn og etablering af en lille sø, der tilsammen skaber de våde forhold, som bakterierne kræver for at rense vandet.
Samtidig giver området bedre natur, blandt andet med gydebanker til ørreder.
I videoen viser Mads Kjærstrup fra Lemvig Kommune, hvordan projektet fungerer i praksis, og hvorfor det kan inspirere til lignende løsninger mange andre steder i landet.