Velkommen til Billund.
Vi er simpelthen havnet i en grøftekant,
herinde tæt på Billund By,
men vi har markerne rundtomkring,
så vi er i periferien af byen.
Og her er vi havnet i et blomstermekka.
For vi har valgt at lade grøftekanterne stå,
så vi ikke slår dem hele tiden,
og det giver sådan et blomsterflor,
som man kan, at der er lige her.
Der er jo et mekka af forskellige
slags urter, som er godt
for sommerfugle og for vilde bier.
Lige ved siden af mig har vi
en Musevikke, som står fint
og blomstrer, og den er fyldt
med nektar, så der kan komme
køllesværmere, og der er også
Isblåfuglen, som vi har her i kommunen,
og som faktisk yngler ikke så langt herfra.
Den kan komme her.
Vi gik i dialog med vores driftsafdeling
og startede op med et lillebitte
pilotprojekt, hvor vi sagde:
"Hvad sker der egentlig, hvis vi nu
holder nøje øje med et område
på en kilometer, hvad sker der så
på denne næringsfattige jord,
hvis vi bare lader det ligge?"
Så prøvede vi det et stykke tid,
og så har vi egentlig udvidet det,
så nu er vi oppe på 80 - 100 km
vejstrækning, hvor det får lov til at stå.
Vi mangler jo sådan set koen,
der går og gumler, eller at man lige får
slået grøftekanten en gang i mellem.
Men hvis man gør det hvert år,
fjerner man sådan set de muligheder,
der er for sommerfugle og bier.
Men hvis man kun gør det
en gang i mellem, hvert tredje til femte år,
så får man fjernet buskvegetationen.
Det man kan gøre er at slå det,
når græsset er skredet frem,
og inden det begynder at blomstre,
så slår man det, så alle græsstårene er høje,
mens alle urterne stadig er nede i vegetation.
Så kan man slå det, og så får man
faktisk en rigtig flot grøftekant.
Og det man så kommer til at se
er sådan set blomsterne,
og man kommer ikke til at se det græs,
som vokser op i mellem blomsterne.
Så hvis man en gang slår det sidst i maj
eller først i juni en gang i cirka 20 cm højde,
så er det faktisk nogle fine grøftekanter,
Så det er en måde at gøre det på,
og så kan slå det lidt senere igen,
hvis man har lyst til det.
Men det er rigtig godt at lave det diverst,
så man også har noget,
som står her om vinteren,
for sådan nogle vinterstandere,
som kommer til at stå rundtomkring,
er også et sted, som insekterne kan være i
i deres hvilestadie om vinteren.