Danske landmænd er i verdensklasse
med hensyn til at udnytte husdyrgødning effektivt.
Men der er behov for en endnu bedre udnyttelse
af husdyrgødningen.
Det skyldes blandt andet, at vi har fået
nogle fosfor-lofter, som betyder,
at mange landmænd er begrænset i,
hvor meget fosfor / start-gødning,
de kan bruge til deres majs.
SEGES har derfor indgået et samarbejde
med Samson, Aarhus Universitet, DM&E
og Varde Maskinstation.
Formålet med det samarbejde er at sikre,
at man kan opnå en optimal produktion af majs
med reduceret input af gødning.
Det, der er målet med projektet, er blandt andet
at få udviklet en nedfælder,
der kan placere gyllen optimalt
i forhold til majsens vækst.
Og det er det, som vi skal se demonstreret
her på marken i dag.
Ved at placere gyllen har vi fundet ud af,
at man faktisk kan få en bedre
udnyttelse af fosfor i gyllen.
I vores forsøg har vi så blandt andet fokuseret på,
hvilken afstand, man skal have mellem
planter og gyllestreng.
Landsforsøgene viser, at majs udnytter gyllen bedre,
når den placeres frem for at blive nedfældet traditionelt.
Forsøgene viser også, at majsen giver samme udbytte
med placeret gylle uden start-gødning
som traditionel nedfældning med start-gødning.
Og det betyder jo, at placeret gylle kan kompensere
for start-gødning til majs udbyttemæssigt.
Hvis man både placerer gylle og giver start-gødning,
så får man det største udbytte.
Det er vigtigt, når man placerer gylle,
at overkanten af gyllen ligger i 9-10 centimeters dybde,
så der bliver 4-5 centimeter mellem frøet
og "overkanten" på gyllen.
Derfor er placering af gylle præcisionsarbejde,
og når man har placeret gyllen, så sår man
majsen efter 2-3 dage ved hjælp af gps-styring,
sådan at jorden har suget væsken fra gyllen.
Placeret af gylle er mest aktuelt for de kvægbrug,
hvor man ikke har plads til at placere fosfor
på grund af fosfor-loftet, eller hvor der kun er plads til
at placere en mindre mængde.
Vi har siden 2019 arbejdet med at lave
en optimeret nedfælder til placeret gylle.
Det har været en målsætning, at den skal
fungere både i pløjet jord og i harvet jord,
og så har det været en målsætning,
at der er dybdestyring på hvert nedfælder-aggregat,
og det er det, vi kan se her,
at der er et pakker-element foran hver tand,
så der er en separat dybdestyring,
uanset om vi kører i hjulspor eller på flad mark,
eller vi kører på flad mark eller i kuperet terræn.
Ud over det, så har Aarhus Universitet arbejdet med,
om vi skal lægge gyllen i en streng,
eller om vi skal lægge gyllen i en flade.
De er kommet frem til,
at vi skal lægge det i en flade.
Det skal vi af forskellige grunde.
For det første er det vigtigt,
at vi skaber noget plads i jorden,
sådan så vi kan have de her 55-65 tons gylle pr. ha,
som vi typisk kan nedfælde med denne maskine.
Hvis I kigger herned, så kan I se,
at vi har en tand - den er 17 centimeter -
og gyllen bliver så lagt ud under den flade.
Det gør også, at så har vi 17 centimeter,
som såmaskinen - når den kommer og sår med gps -
så sigter vi at ramme nøjagtig oven i gyllestrengen.
Men fordi den er 17 centimeter bred,
vil det sige, at selv om vi skulle variere nogle centimeter
til den ene eller anden side, så er vi sikre på,
at roden altid direkte ned i gyllestrengen.
Og de første erfaringer, som vi har fået
i løbet af den sidste måneds tid med maskinen er,
at den er relativt alsidig,
og den er nem at køre ind.
Det er sådan to fundamentale ting for Samson,
at den maskine, man engang skal komme frem til
- nu er det kun et projekt indtil videre -
men hvis det skal blive til en færdigudviklet maskine,
så skal det være en alsidig maskine,
som er funktionel under diverse forhold.
Derudover skal det ikke være for ømfindtlig,
at få dette her kørt ind,
selv om det er et stykke præcisionsarbejde.
Det, der skal til nu, og som vi har gjort de sidste 14 dage,
hvor vi har været rundt ved landmænd og maskinstationer
og placere gylle til majs.
Landmænd og maskinstationer skal have syn for sagen.
Nu skal de se, at det her fungerer i praksis,
at det ikke er en varm luftballon,
som ikke kommer ud i virkeligheden.
Vi skal se de udbyttemålinger,
der bliver foretaget rundt omkring.
Og hvis det går vel, og hvis landmænd
og maskinstationer er relativt positivt stemt
over for sådan en maskine her,
så skal Samson da kigge på,
om vi skal udvikle sådan en maskine.
Nogle landmænd siger:
"Min maskinstation har ikke sådan en,
så det kan ikke lade sig gøre."
Og nogle maskinstationer siger:
"Der er ikke arbejde til det, for ingen spørger til det."
Hvem skal starte?
Jeg mener, at maskinstationen skal købe,
hvis den tror på det.
Eventuelt undersøge det inden:
Er der lidt bevæggrund for det her?
Mange ting kommer, når man har maskinen stående,
så er det meget lettere at komme i gang med det.
