Kvælstofudvaskning: Nu har vi unikke data

Siden 2015 har SEGES Innovation og vores samarbejdspartnere gennemført forsøg, hvor vi med sugeceller har målt kvælstofudvaskning ved forskellige sædskifter. Forsøgene er gennemført forskellige steder i landet, og vi står nu med unikke data, som giver indblik i udvaskningen i dansk landbrugspraksis.

View transcript

For at få et retvisende billede af udvaskningens størrelse under praktiske forhold igangsatte SEGES Innovation i 2015 en række sugecelleforsøg i danske marker. Markerne er udvalgt, så de repræsenterer forskellige sædskifter og forskellige klimatiske forhold. Dyrkningen følger landmandens praksis, så afgrøderne følger sædskiftet, så det er den samme afgrøde i landmandens mark, som også er i forsøget. Betydningen af kvælstoftilførselen er undersøgt i forsøgene ved at tilføre stigende mængder kvælstof til afgrøderne hvert år. Der er nedgravet sugeceller i alle parceller. Sugecellen består af keramiske celler, hvor der kommer jordvand ind, når der skabes undertryk i sugecellen. Udvaskningen er målt ved at udtage jordvand i sugecellerne hver 14. dag Forsøgene er gennemført fra 2015 til 2022. I dag står vi med et unikt datasæt, som giver et indblik i udvaskningen fra dansk landbrug. Resultaterne er brugt til at kvantificere marginaludvaskningen og betydningen af kvælstoftilførsel, samt udvaskningen under forskellige afgrøder, jordtyper og klimatiske forhold. Derudover har resultaterne været brugt til at tilpasse og udvikle modeller sammen med universiteterne. Eksempelvis er de brugt til udvikling af NLES5, som er en model udviklet af Aarhus Universitet, og i dag bruges den til landsdækkende konsekvensberegning. De syv års målinger har været værdifulde for landbruget, fordi det er vigtigt, at de modeller og regler, der regnes efter, når regulering af landbruget bestemmes, bygger på et solidt fagligt grundlag. Nu står vi med et unikt datasæt, som giver svar på de spørgsmål, der var årsagen til, at vi etablerede forsøgene, og derfor har vi valgt at stoppe de fleste af udvaskningsmålingerne i det set-up, vi har i dag. Det er klart, at med en ambitiøs målsætning om en reduktion af kvælstofudledningen på 10800 t. i 2027, så vil der stadig være et behov for nye virkemidler, og for at undersøge virkemidlernes effekt. Derfor håber vi fortsat at kunne arbejde med sugeceller og for eksempel bruge dem til at undersøge effekten af nye virkemidler, der er mere forenelige med rentabel planteproduktion end de nuværende virkemidler samt til at optimere dyrkningen af plantebaserede fødevarer mod en effektiv og bæredygtig produktion.