Danske vandløb skal vedligeholdes efter
bestemmelserne i vandløbsregulativerne
for at sikre afvandningen.
Ellers kan der opstå udfordringer med vand
både på landet og i byerne.
Men danske vandløb og åer strækker sig over
mere end 65.000 km, altså en
halv gang længere end jordens omkreds.
Og vandløb og åer er meget varierende i størrelse,
samtidig med at deres skikkelse og vandføringsevne
ændrer sig med tiden.
For at sikre, at de overholder bestemmelserne
i vandløbsregulativerne, er der således et
tilbagevendende behov for, at vandløb opmåles.
I dag gøres dette ved at opmåle et tværsnit
i vandløb for ca. hver 100 meter.
Men der er nye metoder og teknologier under udvikling,
hvor vi får en fuld 3D-opmåling af vandløb.
Derfor følger vi her på SEGES Innovation
opmærksomme med, når teknologiudviklingen
skaber nye muligheder for at indsamle mere data,
der eventuelt kan være med til at forbedre opmålingen,
kontrollen og administrationen af vores vandløb.
I dag ser vi på teknologien LIDAR Mapping,
som kan udføres med en såkaldt gyrokopter.
Flyet her er utrolig velegnet til
at kunne flyve langsomt, være enormt manøvredygtigt
og meget, meget sikkert.
Det, vi kan med det udstyr, som vi har monteret her,
det er, at vi kan måle under vandet,
og det vil sige, at vi kan måle gennem vandsøjlen.
Det er en fantastisk velegnet teknologi
til at få opmålt bunden af søer og vandløb.
Selve opmålingen foregår med en grøn laserscanner,
som måler afstanden fra flyet og ned til jorden
eller ned til bunden af søen eller vandløbet.
Selv om der er tale om højteknologisk udstyr,
så er omkostningerne ved dataindsamling
ved at være konkurrencedygtige,
fordi Mikael kan overflyve
op imod 300 km vandløb på én dag.
Det, der er fordelen ved den her måde
at måle op på, det er, at vi får en 3D-model.
Ikke kun vandløbets bund,
men også brinker og markerne omkring.
Så vi får en samlet flade af hele området,
som vi flyver over.
Samtidig med, at vi laver den her laserscanning,
der har vi et kamera, som tager nogle
højtopløselige billeder, som betyder,
at vi får en utrolig god visuel repræsentation
- også af den opmåling, vi har lavet.
Nogle gange kan det være svært at se,
hvad det er, vi har i vores opmåling.
Er det grøde eller sten, der ligger i vandløbet?
Mikael flyver i ca. 150 m højde, og han scanner
og fotograferer både på vejen ud og hjem,
for at minimere risikoen for fejl i data.
Og når han lander igen, overlader han data
til samarbejdspartneren Niras i Allerød,
som arbejder videre med billederne og den punktmasse,
som er kommet ud af scanningen.
Billederne kører i deres eget spor,
hvor vi sætter dem sammen til et orto-foto, højt opløseligt.
Og punktskyen er en hel masse punkter,
og nogle har ramt terrænet, nogle har ramt træer og buske,
og nogle har ramt vandet og det,
der sker nede under vandet.
Med den grønne laser skal man korrigere
alle de punkter, der ligger under vandoverfladen,
fordi laseren bruger længere tid på at komme igennem der.
Så første skridt i det her er at gå ind
i den her datamængde og tage stilling til,
hvad det er for punkter, der er vandoverflade,
og så hive dem ud.
Så kører der en korrektion, så al data
under vandoverfladen bliver rykket på plads.
Og så derfra begynder vi at gå ind
og køre nogle automatiske rutiner,
der klassificerer punktskyen.
Der er noget støj, terrænet er vigtigt
i den her sammenhæng med vandløb,
så vi får den bedst mulige beskrivelse
af terrænet både over og under vandet.
Man får fornemmelsen af her, at vi har GPS-punkterne,
vi har vandoverfladen, og man kan kigge ind under,
og se, hvordan det hele forløber her.
Nu prøver jeg at bevæge profilen
langs vandløbet her stille og roligt.
Hvordan ser det egentlig ud, og giver det så mening
bare at måle hver 100 meter, når man har et profil,
der ændrer sig så meget, som det gør her.
En anden ting, man også kan,
nu har vi jo kigget på tværprofilerne, der er,
at vi kan kigge på længdedelen, og så få en
eller anden idé om, hvordan forløber vandløbet.
Er der nogle bump på vejen? Er der nogle stejle steder?
Før teknologien for alvor kan rulles ud,
skal data fra LiDAR-mapping sammenlignes
med de traditionelle opmålingsmetoder.
Det er også det, vi har arbejdet med her:
at holde op imod en traditionel opmåling,
foretaget med GPS.
Så vi har lavet et setup,
hvor vi har lavet en masse tværprofiler i forskellige vandløb,
også nogle, hvor vi har målt dem op på et regulativt niveau.
Og så har vi målt dem op med grøn LiDAR,
og så kan vi sammenholde de to målinger.
Der har vi fået lidt forskellige resultater,
afhængig af forholdene i vandløbet.
Vi har både taget nogle store vandløb
og nogle helt små vandløb,
fordi i første omgang ser vi de her data
sammen med de her GPS-profiler.
Noget andet er at se de her data alene,
hvor der ikke er nogen kontrol på.
Og der skal man jo helst nå derhen,
at man har så stor tillid til teknikken,
at man er sikker på, at den kan stå alene.
Jeg tror, der er et lille stykke vej endnu der.
Vi skal gøre os flere erfaringer med de her teknikker,
og de skal udvikles mere.
Hos Niras er de dog ikke i tvivl om,
at LiDAR-teknologien, 3D-data
og de detaljerede orto-fotos rummer nye muligheder,
som i fremtiden kan anvendes i vandløbsadministrationen.
På den måde kan det blive en helt gamechanger,
både på den måde, man ser vandløb,
og på den måde, vi arbejder med vandløb på.
Så det er i høj grad også et perspektiv,
som man må have på det.
Og så er der nogle andre aspekter af det,
som man også kan begynde at bruge det her til.
I vandløbssammenhæng kan man jo kigge på vegetation,
kortlægge vegetation, måske både over og under vand.
Og der er også nogle muligheder for
at gå ind og kigge på noget økologi, vandløbsmorphologi,
hvordan ser vandløbet ud, er det et naturligt vandløb,
har det stryg/høl-variation,
som vi vil forvente i et naturligt vandløb, osv.
Så der er mange add-ons, hvor man kan gå ind
og bruge den her teknik, og det giver noget andet
og ny viden på vandløbsområdet.
Videoen er støttet af Promilleafgiftsfonden for Landbruget
i projektet "Vand væk fra værdifulde landbrugsjorde."
